Dette er en vejledning for oplægning af billeder på Wikipedia, i relevante dele gælder den også for oplægning af andre slags mediefiler.
Alle billeder som lægges op skal være brugbare for Wikipedia eller et af de andre Wikimedia-projekter. For billeder af familien findes der andre webtjenester. Billederne lægges på Wikimedia Commons, det centrale billedlager for Wikimedia-projekterne. Da gøres billederne tilgængelige for alle sprogudgaver af Wikipedia og andre Wikimedia-projekter.
Vær opmærksom på at der findes to ufravigelige krav som gælder for at et billede kan anvendes på Wikipedia. Billedet skal kunne anvendes frit af alle (også kommercielt), og alle skal have lov til at gøre modifikationer i billedet. Mere om dette står i Commons:Licensing(engelsk).
Begrebet licens kommer tilbage når man taler om billeder på Wikipedia. For mere information om hvad en licens er, se Commons:First steps/License selection(engelsk).
Hvis personen er kendt, læg billedet op på Commons med en licens som for eksempel GFDL eller Creative Commons BY. Hvis personen ikke er alment kendt, må han eller hun samtykke til oplægning af billedet.
Du har taget et billede af en skulptur, et maleri eller et andet kunstværk:
Kunstneren har ophavsretten og du må ikke lægge billedet op. Sådanne billeder vil blive slettet. Er det over 70 år siden kunstneren døde, er ophavsretten imidlertid udløbet og du må lægge billedet op på Commons.
Billedet er fra engelsk Wikipedia og ligger under "fair use"-licens:
Læg ikke billedet op. Fair use-licensen findes næsten kun i USA, og engelsk Wikipedia arbejder oven i købet på at udfase alle fair use-billeder. Sådanne billeder vil blive slettet.
Billedbeskrivelsessiden viser ingen klar kilde, eller billedet har ingen fri licens:
Læg ikke billedet op. Sådanne billeder vil blive slettet.
Vær opmærksom på at tilladelser som kun gælder Wikipedia eller som ikke nævner kommerciel brug eller retten til at gøre ændringer i billedet ikke accepteres.
Du fandt billedet på en hjemmeside (f.eks. Flickr) som specificerer en licens (f.eks. CC-BY eller GFDL) som gør at det kan bruges på Wikipedia:
Læg billedet op på Commons med samme licens som kilden specificerer. Opgiv både et link til selve billedet og et link til en side hvor andre brugere kan se licensoplysninger. Til billeder fra Flickr findes et særligt oplægningsværktøj.
Du har fået tilladelse pr. e-mail fra den som ejer rettighederne til billedet:
Læg billedet op på Commons med samme licens som i e-mailen. Skriv på billedbeskrivelsessiden at tilladelsen er «sendt til OTRS». Derefter videresender du e-mailen med tilladelsen til permissions-commons@wikimedia.org med "Permission for image in Danish" i emnefeltet. Du kan bruge skabelonerne som du finder på Commons:Email templates for at bede om en sådan tilladelse.
Siden du fandt billedet på siger at «billedet kan frit anvendes af pressen», «reproduktion tilladt» eller lignende:
Læg ikke billedet op, en sådan tilladelse er ikke tilstrækkelig. Sådanne billeder vil blive slettet.
Du har taget et skærmbillede af en film, et TV-program, et Windows-program eller lignende:
Læg ikke billedet op. Sådanne billeder vil blive slettet.
Billedet er et logo eller våben
Billedet er et heraldisk våben (byvåben, våben for adelsfamilier og lignende).
Disse billeder er vanskelige. En egen tolkning af blasoneringen er ok. En officiel tolkning af blasoneringen kan være beskyttet af ophavsret. Har kunstneren til tolkningen været død i mere end 70 år er ophavsretten imidlertid udløbet. I visse lande er statslige våben frie.
Billedet er et logo som tilhører en sportsklub, et firma, et universitet eller lignende:
Læg ikke billedet op. Sådanne billeder vil blive slettet.
Vær opmærksom på at man er tvunget til at registrere sig på Commons for at kunne lægge billeder op. Her er de første skridt for at kunne lægge billeder op på Wikimedia Commons:
Log ind på Wikimedia Commons. Har du en konto på Wikipedia kan du bruge samme brugernavn og password. Ellers går det hurtigt at oprette en konto, og det koster ikke noget.
Læg billedet op sammen med oplysninger om licens och kilde. Angiv så mange oplysninger som muligt i filbeskrivelsen.