Spring til indhold

Anatomiske muskeltermer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Illustration af musklerne i hoved, ansigt og nakke.

Brugen af anatomiske muskeltermer har til formål at synliggøre og klassificere muskelgrupperne i forhold til hinanden og deres individuelle funktioner. Udover selve navngivningen af de enkelte muskler, hører der flere elementer til klassifikationen af de anatomiske muskeltermer, blandt andet kroppens placering/drejning (og dermed musklens) eller fra hvilken side man ser musklen (ydre eller indre). [1]


Klassifikation

[redigér | rediger kildetekst]

Der findes 3 typer af muskelvæv i menneskekroppen: Glatte muskler, skeletmuskler og hjertemusklen. [2]

Glatte muskler

[redigér | rediger kildetekst]
Væv fra glatte muskler.

De glatte muskler er ansvarlige for de bevægelser, vi ikke bevidst kan styre, for eksempel i tarmene og mavesækken, omkring blodårene og musklerne til kønsorganerne.

Skeletmuskler

[redigér | rediger kildetekst]
Væv fra skeletmuskler.

Skeletmusklerne, også kaldet de tværstribede muskler, er de muskler vi selv kan kontrollere, for eksempel når vi bevæger os rundt i køkkenet eller dyrker sport. Det er muskelbevægelser, som vi selv bestemmer over og vælger at vi vil udføre. Skeletmusklerne kan deles op i henholdsvis agonist og antagonist, hvilket betyder om den hjælper eller "modarbejder" en bevægelse. [3]

Hjertemusklen

[redigér | rediger kildetekst]
Væv fra hjertemusklen.

Hjertemusklerne hører kun til omkring hjertet og adskiller sig fra de andre muskler, da de fungerer uden nødvendig påvirkning eller stimuli fra omverdenen, og er i sig selv en ufrivillig bevægelse vi ikke kan styre.


  1. ^ Anatomionline.dk: Department og Dentistry Health, Aarhus University
  2. ^ "Biologi fra Gyldendal - om de tre muskeltyper". Arkiveret fra originalen 20. maj 2017. Hentet 1. juni 2017.
  3. ^ Den Store Danske om ordet Muskel