Spring til indhold

Alex Albon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alex Albon
Albon i 2021
Personlig information
Fulde navnAlexander Albon Ansusinha
Fødsels­dato23. marts 1996 (28 år)
FødestedLondon, England
StatsborgerThailand Thailand
Storbritannien Storbritannien
FarNigel Albon
Formel 1 karriere
Nuværende teamWilliams
Bilnummer23
Aktive år2019–
År
2019
2019–2020
2022–
Team
Toro Rosso
Red Bull
Williams
Løb
12
26
22
Formel 1 statistik
Mesterskab0
Sejre0
Podiet2
Point201
Pole position0
Hurtigste omgang0
Debutsæson2019
Første LøbAustraliens Grand Prix 2019
Sidste sæson19. pladsen i 2022
Bedste resultat8. pladsen i 2020
Eksterne henvisninger
Alex Albons hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alexander Albon Ansusinha (født d. 23. marts 1996) er en britisk-thailandsk racerkører, som kører for Formel 1-holdet Williams. Han har tidligere kørt for Red Bull og Toro Rosso.

Albon er søn af den tidligere britiske racerkører Nigel Albon. Hans mor, Kankamol, kommer fra Thailand. Han er født og opvokset i England, men har i løbet af sin karriere repræsenteret Thailand.[1]

Tidlige karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Albon begyndte i gokarts da han var 8 år gammel, og havde stor succes på både lokal, og senere international plan.[2]

Formel Renault 2.0

[redigér | rediger kildetekst]

Albon rykkede i 2012 op i formelbiler, da han kørte i Formel Renault 2.0-serien. Det lykkedes ham ikke at score point i sin debutsæson, men efter at være skiftet hold, scorede han 22 point i 2013 sæsonen. Hans store gennembrud kom dog i 2014, hvor han var del af mesterskabskampen, og endte sæsonen på tredjepladsen.[3]

Albon kørte i 2015 i den europæiske Formel 3-serie, og sluttede sæsonen på syvendepladsen.[3]

Albon skiftede i 2016 til GP3 Series. Han var i sæsonen med i mesterskabskampen, men måtte dog nøjes med andenpladsen bag holdkammerat Charles Leclerc.[4]

Albon fortsatte opad i karrieren, da han i 2017 skiftede til Formel 2. Han blev på tiendepladsen i sin debutsæson. Hans anden sæson i serien blev bedre efter han havde skiftet til DAMS-holdet, og han endte på tredjepladsen.[3]

Formel 1-karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Albon havde oprindeligt skrevet en kontrakt for, at han skulle køre i Formel E, men efter der pludselig kom en åbning hos Toro Rosso, så skrev han kontrakt med holdet. Han blev her kun den anden thailandske kører i Formel 1 nogensinde, og den første siden 1954.[5]

Efter en imponerende halvsæson for Toro Rosso, blev Albon i august 2019 kaldt op til at erstatte Pierre Gasly på Red Bull holdet, hvorpå at Gasly rykkede ned til Toro Rosso, efter at have skuffet med Red Bull.[6] Albon sluttede på ottendepladsen i sin første sæson på tværs af de to hold.[3]

Albon fortsatte hos Red Bull i 2020 sæsonen.[7] Albon opnåede sit første podium i sæsonen, og sluttede to gange på tredjepladsen. Han sluttede sæsonen på syvendepladsen, i hvad var en skuffede sæson.[3]

Reservekører

[redigér | rediger kildetekst]

Albon mistede sin plads hos Red Bull for 2021 sæsonen til Sergio Pérez. Han var i stedet reservekører for Red Bull i sæsonen[8], og deltog ved siden af i Deutsche Tourenwagen Masters.[9]

Det blev i september 2021 annonceret, at Albon ville køre for Williams i 2022 sæsonen, hvor han erstattede George Russell, som rykkede til Mercedes.[10] Han scorede sine første point for Williams ved Australiens Grand Prix, da Williams lavede en yderst besynderlig strategi, som gjorde han første kørte i pit stop på sidste omgang, hvilke endte med at give pote.[11]

Albon forstætter med Williams i 2023 sæsonen.

  1. ^ Duncan, Philip. (23. oktober 2019) "Red Bull’s Alex Albon aiming to move out of parents’ house with new deal" Independent. Hentet 6. januar 2022.
  2. ^ "Biography" Alexander Albon. Hentet 26. februar 2023.
  3. ^ a b c d e "Alexander Albon Results" Motorsport Stats. Hentet 6. januar 2022.
  4. ^ Allen, Peter. (27. juni 2020) "When Leclerc, Russell and Albon stood out in F3" Formula Scout. Hentet 26. februar 2023.
  5. ^ "Albon to partner Kvyat at Toro Rosso in 2019" Formula 1. 26. november 2018. Hentet 6. januar 2022.
  6. ^ "Red Bull drops Pierre Gasly for Alexander Albon" Harbet, Joe. Motorsport Magazine. 12. august 2019. Hentet 6. januar 2022.
  7. ^ "Albon to remain alongside Verstappen at Red Bull for 2020" Formula 1. 12. november 2019. Hentet 6. januar 2022.
  8. ^ "Perez to partner Verstappen at Red Bull in 2021, as Albon becomes reserve driver" Formula 1. 18. december 2020. Hentet 6. januar 2022.
  9. ^ Thukral, Racit. (4. januar 2021) "Albon to contest DTM in 2021 with Red Bull backing alongside Lawson" Autosport. Hentet 6. januar 2022.
  10. ^ Benson, Andrew. (8. september 2021) "Alexander Albon: Anglo-Thai F1 driver signs for Williams for 2022 season" BBC Sport. Hentet 6. januar 2022.
  11. ^ "Albon says P10 finish was ‘unimaginable’ before pulling off inspired strategy in Australia" Formula 1. 11. april 2022. Hentet 26. februar 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]