Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, som er kendetegnet ved at kunne erstatte eller henvise til led eller referenter. De er med til at gøre referenterne identificerbare ved at beskrive deres kategori og/eller udtrykke at de har været nævnt før.[1]
Typer
[redigér | rediger kildetekst]Stedord opdeles traditionelt i et antal undergrupper (som kan overlappe):
- Personlige stedord (personligt pronomen) er dem som opdeles efter grammatisk person, dvs. afsender, modtager eller noget omtale.[1] F.eks.: Jeg (afsender, 1. person) er rask, han (omtalt, 3. person) er syg.
- Ejestedord (possesivt pronomen) udtrykker en relation mellem ting eller ejerskabsforhold.[1] F.eks.: Det er hans børn, men vores hus.
- Henførende stedord (relativt pronomen): [der, som, hvilken, hvilket, hvilke, hvad, hvem, hvis]
- F.eks.: Det er alt, hvad jeg ved.
- Påpegende stedord (demonstrativt pronomen): [den, denne, sådan, det, dette, sådant, de, disse, sådanne, begge, samme, selv, hin]
- F.eks.: Jeg beholder denne bog.
- Gensidige stedord (reciprokt pronomen): [hinanden, hverandre]
- F.eks.: De kunne lide hinanden.
- Ubestemte stedord (indefinit pronomen): [en, et, man, ingen, nogen, nogle, hver, nogenting, ingenting, enhver, al, alting]
- F.eks.: Det ved enhver.
- Spørgende stedord (interrogativt pronomen): [hvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke][2]
- F.eks.: Hvad er klokken?
- Tilbagevisende stedord (refleksivt pronomen): [mig, dig, sig, os, jer]
- F.eks.: Han slog sig på armen.
Dansk
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Pronominer i danskPersonlige pronominer:
| grundled | genstandsled | hensynsled | |
| 1. person ental | jeg | mig | mig |
| 2. person ental | du, De | dig, Dem | dig, Dem |
| 3. person ental | han, hun, den, det, de | ham, hende, den, det, dem | ham, hende, den, det, dem |
| 1. person flertal | vi | os | os |
| 2. person flertal | I, De | jer, Dem | jer, Dem |
| 3. person flertal | de | dem | dem |
Possessive pronominer:
| Fælleskøn | Intetkøn | Pluralis | |
| 1. person ental | min | mit | mine |
| 2. person ental | din, Deres | dit, Deres | dine, Deres |
| 3. person ental | sin, hans, hendes, dens, dets, deres | sit, hans, hendes, dens, dets, deres | sine, hans, hendes, dens, dets, deres |
| 1. person flertal | vor, vores | vort, vores | vore, vores |
| 2. person flertal | jeres, Deres | jeres, Deres | jeres, Deres |
| 3. person flertal | deres | deres | deres |
Reference
[redigér | rediger kildetekst]- Mønsteds Kursus i Modersmålet, hæfte 13 og 14, januar 1999.
- På den danske wiktionary kan man finde omtale af personlige pronominer på dansk.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Lars Heltoft; Eva Skafte Jensen; Ida Elisabeth Mørch; Jørgen Schack (18. december 2020), Grammatiske termer, Dansk Sprognævns skrifter, Dansk Sprognævn, ISBN 978-87-89-41084-5, Wikidata Q105626920
- ^ Lone Milling, Elisabeth Nedergaard og Heine Norsk (2004). Fra ord til sætning: En introduktion til almen grammatik. Systime. ISBN 978-87-616-1001-0.