Spring til indhold

Volodymyr Zelenskyj

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Volodymyr Zelenskyj
Володимир Зеленський

(16. marts 2022)
Ukraines 6. præsident
Nuværende
Overtaget embede
20. maj 2019
PremierministerVolodymyr Hrojsman
Oleksij Hontjaruk
Denys Sjmyhal
ForegåendePetro Porosjenko
Personlige detaljer
Født25. januar 1978 (46 år)
Kryvyj Rih, Ukrainske SSR, Sovjetunionen
NationalitetUkrainsk
Politisk partiFolkets Tjener
Højde1,67 m[1]
ÆgtefælleOlena Zelenska (fra 2003)
BørnKyrylo Zelenskyj,
Oleksandra Zelenska Rediger på Wikidata
MorRymma Zelenska
FarOleksandr Zelenskyj
Uddannelses­stedØkonomisk institut i Kryvyj Rih
Det nationale økonomiske universitet i Kiev
ProfessionJurist, komiker, skuespiller og præsident
Arbejdsgiver1+1, Inter[2], Kvartal 95, Ukraines præsidents kontor Rediger på Wikidata
ReligionJødedom
UdmærkelserBorisa Nemtsova-prisen
*Storkors af Æreslegionen (2023)
*Štátna cena Alexandra Dubčeka (2022)
*Teletriumf
*Karlsprisen (2023)
*Ronald Reagan Freedom Award (2022)
*Tallinns byvåbens medalje (2022)
*Person of the Year (2022)
*Storkors af Den Hvide Løves Orden (2022)
*Profile in Courage Award (2022)
*Storkors med kæde af Vytautas den Stores orden (2022)
*æresdiplom fra Ukraines Ministerkabinet (2003)
*Sakharov-prisen
*Global Citizen Awards (2023)
*Financial Times Person of the Year (2022)
*Viestursordenen
*Philadelphia Liberty Medaljen
*Frihedsordenen
*Vytautas den Stores Orden
*Den Hvide Ørns Orden (2022)
*Det Hvide Dobbeltkors' Orden
*Den Hvide Løves Orden
*Æresvåben Rediger på Wikidata
Underskrift
Links
Volodymyr Zelenskyjs hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Volodymyr Oleksandrovytj Zelenskyj (født 25. januar 1978 i Kryvyj Rih) er en ukrainsk politiker og tidligere komiker og skuespiller,[3] der har fungeret som den sjette og nuværende præsident i Ukraine siden 2019.

Født af en ukrainsk jødisk familie voksede Zelenskyj op som en indfødt russisktalende i Kryvyj Rih, en storby i Dnipropetrovsk oblast i det centrale Ukraine. Forud for sin skuespillerkarriere opnåede han en akademisk grad i jura fra Kyiv National Economic University. Derefter forfulgte han en karriere i komedie og skabte produktionsselskabet Kvartal 95, som producerede film, tegnefilm og tv-shows, herunder tv-serien Sluha narodu (Folkets tjener), hvor Zelenskyj spillede rollen som den ukrainske præsident. Serien blev sendt fra 2015 til 2019 og var særdeles populær. Et politisk parti, der bærer samme navn som tv-serien, blev oprettet i marts 2018 af ansatte i Kvartal 95.

Zelenskyj annoncerede sit kandidatur til præsidentvalget i 2019 om aftenen den 31. december 2018 sammen med daværende præsident Petro Porosjenkos nytårstale på tv-kanalen 1+1. Som politisk outsider var han allerede blevet en af frontløberne i meningsmålingerne til valget. Han vandt valget med 73,23 procent af stemmerne i anden valgrunde og besejrede Porosjenko. Han har positioneret sig selv som en anti-establishment og anti-korruptionsfigur. Som præsident har Zelenskyj været en fortaler for digital forvaltning og for at forene de ukrainske og russisktalende dele af landets befolkning.[4] Hans kommunikationsstil gør i vid udstrækning brug af sociale medier, især Instagram. Hans parti vandt en jordskredssejr i det hurtige parlamentsvalg, der blev afholdt kort efter hans indsættelse som præsident. I løbet af de første to år af sin administration overvågede Zelenskyj ophævelsen af den juridiske immunitet for parlamentsmedlemmer (Verkhovna Rada),[5] landets reaktion på COVID-19-pandemien og den efterfølgende økonomiske recession samt nogle begrænsede fremskridt med hensyn til at tackle korruption i Ukraine.[6][7][8]

Under sin præsidentkampagne lovede Zelenskyj at afslutte Ukraines langvarige konflikt med Rusland, og han har forsøgt at gå i dialog med den russiske præsident, Vladimir Putin.[9] Hans administration stod over for en eskalering af spændinger med Rusland i 2021, der kulminerede med lanceringen af en igangværende storstilet russisk invasion i februar 2022. Zelenskyjs strategi under den russiske militæropbygning var at berolige den ukrainske befolkning og forsikre det internationale samfund om, at Ukraine ikke forsøgte at gøre gengæld.[10] Han tog i første omgang afstand fra advarsler om en forestående krig, mens han også opfordrede til sikkerhedsgarantier og militær støtte fra NATO for at "modstå" truslen.[11] Efter starten af invasionen erklærede Zelenskyj krigslov over hele Ukraine og en generel mobilisering af de væbnede styrker. Hans lederskab under krisen har vundet ham udbredt international ros, og han er blevet beskrevet som et symbol på den ukrainske modstand.[12][13] Zelenskyj blev kåret til Person of the Year i 2022 af Time Magazine, og meningsmålinger i Ukraine har rangeret ham som Ukraines største præsident.[14][15][16][17]

I 2003 giftede Zelenskyj sig med Olena Zelenska, som han havde gået i skole og på universitet med.[18][19] Parrets første datter, Oleksandra, blev født i 2004. Deres søn, Kyrylo, blev født i 2013. Familien bor i Kyiv. Zelenskyjs førstesprog er russisk, og han taler også flydende ukrainsk og engelsk.[20][21][22][23]

Baggrund og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Volodymyr Oleksandrovytj Zelenskyj blev født den 25. januar 1978 af jødiske forældre i byen Kryvyj Rih i den daværende Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik.[24][25] Hans far, Oleksandr Zelenskyj, er professor i kybernetik og leder af Institut for Informatik og Anvendt Software på Kryvyi Rih Økonomiske Institut; hans mor, Rymma Zelenska, er uddannet ingeniør.[26][27][28] Hans farfar, Semjon (Simon) Ivanovytj Zelenskyj, tjente under Anden Verdenskrig som infanterist i Den Røde Hær og opnåede rang af oberst i den 57. motoriserede riffelgarderdivision.[3][29] Semjons far og hans tre brødre blev alle myrdet under holocaust.

I Volodymyr Zelenskyjs tidlige barndom boede familien i en periode på fire år i byen Erdenet i Mongoliet på grund af faderens arbejde.[24] Som 16-årig bestod Volodymyr Zelenskyj Test of English as a Foreign Language (TOEFL) og blev tildelt et stipendium i Israel. Rejsen blev dog ikke til noget, da hans far forbød ham at tage afsted.[28] I stedet tog han senere en juragrad fra Kryvyi Rih Økonomiske Institut, dengang en afdeling af Kyivs Nationale Økonomiske Universitet, men arbejdede aldrig inden for det juridiske område, bortset fra et praktikophold på to måneder.[24]

Underholdningskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

I stedet for at forfølge en karriere inden for jura drev han i en årrække medievirksomheden Kvartal 95, hvor han selv medvirkede som komiker. Virksomheden producerede bl.a. underholdningsprogrammer med politisk satire i et ugentligt show af samme navn samt tv-serien Sluha narodu ("Folkets tjener") (2015-2019).

Serien handlede om en gymnasielærer i historie, der får et raserianfald over sine arbejdsforhold, og en hemmelig video af dette går viralt på internettet. Hans elever presser ham til at stille op til præsidentvalget, hvorefter han bliver valgt uden at have gjort meget for det. Den samvittighedsfulde lærer, nu præsident, skal styre et helt land og tackle alle de problemer, som seriens publikum kender fra ukrainsk politik: overforbrug af offentlige ressourcer, luksus og korruption. Det sker under brug af pædagogisk snusfornuft og viser også hvordan man ikke skal løse problemerne.

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Zelenskyj og andre med baggrund i medievirksomheden Kvartal 95 stiftede i marts 2018 det politiske parti Folkets tjener med samme navn som tv-serien.

I løbet af 2018 var Zelenskyj allerede blevet populær som politisk outsider i meningsmålingerne til præsidentvalget i 2019. Han annoncerede sit kandidatur nytårsaften 2018 i sammenhæng med med præsident Petro Porosjenkos nytårstale på tv-kanalen 1+1. Zelenskyj positionerede sig som en anti-establishment-kandidat, der ville bekæmpe korruption. Ligesom flere andre politiske ledere og partier i Ukraine er hans basis temmelig bred og populistisk, snarere end baseret på en klassisk ideologi. Han udtalte at han kun ville stille op til én valgperiode, men har dog i maj 2021 sagt at det vil komme an på den folkelige opbakning og hensynet til familien. Han ville arbejde for at afslutte Ukraines langvarige konflikt med Rusland og forsøge en dialog med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Præsidentvalget 2019

[redigér | rediger kildetekst]

I første valgrunde den 31. marts 2019 fik Zelenskyj 30 procent af stemmerne, mens de nærmeste konkurrenter var den siddende præsident Petro Porosjenko (16 %), tidligere premierminister Julija Tymosjenko (13 %) og den russiskvenlige Jurij Bojko (12 %). I anden valgrunde den 21. april 2019 fik Zelenskyj 73,2 %, mens Porosjenko fik 24,5 %.[30][31]

Han blev indsat som præsident den 20. maj 2019. Allerede i sin indsættelsestale udskrev han parlamentsvalg til den 29. juli 2019, som ellers skulle være holdt i oktober. Ved valget fik hans parti Folkets tjener en jordskredssejr med 43 % af stemmerne og 254 af 424 mandater. Det var første gang et parti fik absolut flertal i parlamentet, Verkhovna Rada.

De første år som præsident

[redigér | rediger kildetekst]

Som præsident har Zelenskyj været fortaler for e-forvaltning og samling mellem landets ukrainsktalende og russisktalende indbyggere. Hans kommunikation bruger i høj grad sociale medier, bl.a. Instagram. Zelenskyjs administration har gennemført visse fremskridt med hensyn til at bekæmpe korruption, f.eks. ophævelse af juridisk immunitet for parlamentsmedlemmer mistænkt for korruption. Kritikere af Zelenskyj hævder, at ved at tage magten fra de ukrainske oligarker, har han søgt at centralisere autoritet og styrke sin personlige position. Andre problemer, som skulle håndteres, har været COVID-19 og den følgende økonomiske recession, men ikke mindst den russiskstøttede borgerkrig i Donbass, som har pågået siden 2014.

Den russiske invasion 2022

[redigér | rediger kildetekst]

Den altoverskyggende opgave har siden februar 2022 været at bekæmpe den russiske invasion af Ukraine og søge international støtte til dette.

Zelenskyjs administration stod over for en stigende russisk militær trussel i 2021, der kulminerede med et russisk angreb i fuld skala den 24. februar 2022. Under optakten til invasionen søgte Zelenskyj at berolige den ukrainske befolkning og forsikre det internationale samfund om at Ukraine ikke ville angribe Rusland. Mens spekulationer om krig optog medierne i februar 2022, lagde han afstand til advarsler om en forestående krig, herunder den konkrete dato 16. februar, som var blevet nævnt af USA og Storbritannien. Han opfordrede samtidig til sikkerhedsgarantier og militær støtte fra NATO og EU for at kunne modstå truslen. Efter invasionen erklærede Zelenskyj krigstilstand i hele landet og mobilisering.

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ www.celebheights.com (fra Wikidata).
  2. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ a b "Volodymyr Zelensky Was a Jewish Comedian. Now the World's Eyes Are on Him". The Detroit Jewish News (amerikansk engelsk). 28. februar 2022. LCCN sn94088996. OCLC 32399051. Arkiveret fra originalen 8. marts 2022. Hentet 10. marts 2022.
  4. ^ Hosa, Joanna; Wilson, Andrew (25. september 2019). Zelensky Unchained: What Ukraine's New Political Order Means For Its Future (Rapport). European Council on Foreign Relations. JSTOR resrep21659. Arkiveret fra originalen 9. marts 2022. Hentet 10. februar 2022.
  5. ^ "Ukraine Lifts Prosecutorial Immunity For Members Of Parliament". Radio Free Europe/Radio Liberty (engelsk). 19. december 2019. Arkiveret fra originalen 19. februar 2022. Hentet 19. februar 2022.
  6. ^ Peleschuk, Dan (15. april 2021). "Ukraine's anti-corruption effort struggles, but soldiers on". Eurasianet (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. februar 2022. Hentet 19. februar 2022.
  7. ^ Wilson, Andrew (6. juli 2021). Faltering fightback: Zelensky's piecemeal campaign against Ukraine's oligarchs (Rapport). European Council on Foreign Relations. JSTOR resrep33811. Arkiveret fra originalen 26. februar 2022. Hentet 10. februar 2022.
  8. ^ Khalaf, Roula; Miller, Christopher; Hall, Ben (5. december 2022). "FT Person of the Year: Volodymyr Zelenskyy. 'I am more responsible than brave'". Financial Times. Hentet 15. december 2022.
  9. ^ Lutsevych, Orysia (16. november 2021). "Ukraine still backs Zelenskyy despite slow progress". Chatham House (engelsk). Arkiveret fra originalen 17. november 2021. Hentet 19. februar 2022.
  10. ^ "Conflict in Ukraine". Global Conflict Tracker (engelsk). Arkiveret fra originalen 23. februar 2022. Hentet 23. februar 2022.
  11. ^ Seibt, Sébastian (18. februar 2022). "Military tactics: Zelensky plays both sides in Ukrainian crisis". France 24 (engelsk). Arkiveret fra originalen 18. februar 2022. Hentet 19. februar 2022.
  12. ^ Ledwidge, Frank (3. marts 2022). "Ukraine war: what are Russia's strategic aims and how effectively are they achieving them?". The Conversation (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. marts 2022. Hentet 3. marts 2022.
  13. ^ "The courage of Ukraine's unlikely wartime leader". Financial Times. 15. marts 2022. Arkiveret fra originalen 17. marts 2022. Hentet 15. marts 2022.
  14. ^ "Українці визначилися з "найкращим президентом" в історії країни - Рейтинг". LIGA (russisk). 2020-05-18. Arkiveret fra originalen 28. maj 2020. Hentet 2020-08-10.
  15. ^ "Як змінювався рівень довіри та підтримки Зеленського та його попередників (оновлено)". Слово і Діло (ukrainsk). Hentet 2022-05-11.
  16. ^ "Оцінка президентів: найбільше довіряють Зеленському, найкращим вважають Кучму". Українська правда (ukrainsk). Hentet 2022-05-11.
  17. ^ "Історія президентів України в семи актах - Центр спільних дій". Сentreua (ukrainsk). 2021-12-01. Hentet 2022-05-13.
  18. ^ Rose, Hilary (15. marts 2022). "Olena Zelenska, Ukraine's shy first lady, steps up". The Times. Hentet 19. juni 2022.
  19. ^ Carroll, Oliver (2022-06-19). ""Our son wants to be a soldier": an interview with Ukraine's first lady". 1843. The Economist. Hentet 2022-06-20.
  20. ^ War in Ukraine: Sky's Alex Crawford's interview with Volodymyr Zelenskyy in full. Sky News. 10. marts 2022. Arkiveret fra originalen 3. august 2022. Hentet 2. december 2022 – via YouTube.
  21. ^ Exclusive interview with Ukraine President Volodymyr Zelensky | 60 Minutes Australia. 60 Minutes Australia. 1. maj 2022. Arkiveret fra originalen 7. november 2022. Hentet 2. december 2022 – via YouTube.
  22. ^ Savchuk, Tetiana (28. marts 2019). "Західна преса: про Тимошенко, Порошенка і Зеленського". Radio Svoboda/Radio Liberty (ukrainsk). Arkiveret fra originalen 14. april 2019. Hentet 19. februar 2022. російськомовний Зеленський
  23. ^ President Trump and Ukrainian President speak after bilateral meeting – 09/25/2019. CNBC Television. 25. september 2019. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022. Hentet 2. december 2022 – via YouTube.
  24. ^ a b c Зеленский Владимир | Руководитель проекта "Квартал-95" [Zelenskij Vladimir | Projektleder "Kvartal-95"]. Ligamedia (russisk). 5. juni 2018 [28. oktober 2011]. Arkiveret fra originalen 2. januar 2019. Hentet 10. marts 2022.
  25. ^ Higgins, Andrew (24. januar 2019). "Ukraine's Newly Elected President Is Jewish. So Is Its Prime Minister. Not All Jews There Are Pleased". The New York Times (engelsk). ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 25. april 2019. Hentet 25. april 2019.
  26. ^ Володимир Зеленський розказав про стосунки з батьками [Volodymyr Zelenskyi fortalte om sit forhold til sine forældre]. 1+1 (TV-kanal) (ukrainsk). 28. september 2017. Arkiveret fra originalen 8. januar 2019. Hentet 11. marts 2022.
  27. ^ "Зеленський Олександр Семенович" [Zelenskyj Oleksandr Semenovytj]. Kyivs Nationale Økonomiske Universitet (ukrainsk). Arkiveret fra originalen 7. januar 2019.
  28. ^ a b Zelenskyj, Volodymyr (26. december 2018). "Зеленский: Если меня выберут президентом, сначала будут обливать грязью, затем – уважать, а потом – плакать, когда уйду" [Zelensky: Hvis jeg bliver valgt til præsident, vil de først hælde mudder over mig, så vil de respektere mig, og så vil de græde, når jeg går]. gordonua.com (Interview) (ukrainsk). Interview med Dmitry Gordon. Dmitry Gordon. Arkiveret fra originalen 7. januar 2019.
  29. ^ "Отбил 4 атаки и уничтожил врага: чем прославился дедушка Зеленского во Второй мировой войне" [Afviste 4 angreb og ødelagde fjenden: hvad der gjorde Zelenskijs bedstefar berømt under Anden Verdenskrig] (russisk). 9. maj 2019. Arkiveret fra originalen 4. juli 2020. Hentet 21. januar 2023.}
  30. ^ Hummelmose, Josefine (20. april 2019), "Præsidentvalget i Ukraine er ikke som det plejer: Minder om et underholdningsshow", dr.dk, DR, hentet 29. april 2019
  31. ^ Hummelmose, Josefine (21. april 2019), "'Græsrodsromantisk' komiker vinder ukrainsk præsidentvalg", dr.dk, DR, hentet 29. april 2019

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Foregående: Ukraines præsident
2019- 		Efterfølgende:
Petro Porosjenko
2014-2019
siddende
PolitikerSpire
Denne politikerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Volodymyr_Zelenskyj&oldid=11886321"