Jugendstil er betegnelsen for en stilart inden for kunst og kunsthåndværk, arkitektur og interiørkunst, der var fremherskende i Centraleuropa fra omkring 1890 til 1905 som en parallel til fransk art nouveau. I Italien kaldes stilen liberty eller stile floreale, i Danmark betegnes fænomenet skønvirke, der dog både stilistisk og i udfoldelsesområder adskiller sig væsentligt fra sine europæiske sidestykker.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led i ordet jugendstil kommer af tysk jugend 'ungdom'.
Stilen fik sit navn efter tidsskriftet Jugend, der udkom i München i årene fra 1896 til 1940. München blev sammen med Berlin, Weimar og Darmstadt de vigtigste centre for stilens udbredelse, og den viser betydelige variationer i de fire byer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.