Jutta Graae

Jutta Graae blev efter realeksamen assistent i Invalideforsikringsretten. Efter et års ophold i London blev hun ansat i Sparekassen for København og Omegn, hvor hun avancerede til kasserer og en overgang tillige var det kvindelige personales tillidsmand.

Jutta Graae var svigerinde til journalisten Ebbe Munck, der ved Anden Verdenskrigs start i 1939 blev kontaktet af den engelske efterretningstjeneste med henblik på at udføre opgaver for denne.

Munck involverede Jutta Graae og en fælles bekendt, kaptajn Volmer Gyth fra Generalstabens Efterretningssektion (GE), i opgaven, og fra sommeren 1940 sendte Gyth oplysninger om tyske militære forhold og andet af interesse til Munck i Stockholm, som så lod dette materiale gå videre til sine engelske kontakter. Oplysningerne skulle bl.a. sendes pr. kurer og formidles gennem Jutta Graae.

På grund af sin placering et sted, hvor der naturligt kom mange mennesker, og som var uden for officielle systemer, virkede Jutta Graae som en glimrende “postkasse” for flere og flere illegale forsendelser. Mikrofilm og store pengesummer blev diskret formidlet gennem hende til modstandsfolk og efterretningsforbindelser, og hun må betragtes som en del af inderkredsen i GE, som illegalt indsamlede oplysninger til englænderne, ofte betegnet med kodeordet Ligaen eller Prinserne. Et af Jutta Graaes dæknavne i den illegale korrespondance var som følge heraf Storhertuginden, et navn, der sikkert ikke var helt tilfældigt valgt.

Hendes hjem var i flere tilfælde mødested for illegale ledere. Således afholdtes der møder i maj 1943 mellem Mogens Fog og Erling Foss om dannelsen af et “sabotageråd”, begyndelsen på de bestræbelser, som i september endte med oprettelsen af Frihedsrådet.

Da den tyske besættelsesmagt ophævede Hæren og Søværnet den 29. august 1943, måtte efterretningsofficererne gå under jorden. På grund af sin viden og dybe involvering i det illegale arbejde var dette også nødvendigt for Jutta Graae, og hun tog til Sverige sammen med Gyth og orlogskaptajn P.A. Mørch fra Marinestabens Efterretningssektion, der også havde deltaget i illegal efterretningsvirksomhed.

De opbyggede nu en base i Stockholm, formelt som et militærkontor under det danske gesandtskab. Her virkede Jutta Graae som en enestående blanding af sekretær og værtinde, en betroet medarbejder ved officerernes talrige aktiviteter i Stockholm. Da man i den engelske general R.H. Dewings militærmission, der forberedte operationer mod Danmark, ønskede en medarbejder fra den danske modstandsbevægelse, var det naturligt at sende Jutta Graae til London i oktober 1944.

I januar 1945 blev hun overført til hovedkvarteret for Special Operations Executive (SOE), der stod for de illegale forbindelser til Danmark.

Efter Befrielsen kom hun 1945-46 til Washington D.C., hvor hun blev tilknyttet ambassadør Henrik Kauffmanns stab.

Efter at være kommet hjem i 1947 blev Jutta Graae ansat i GE, og hun fortsatte som en højt betroet medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), da denne blev dannet i 1950. Fra 1956 til sin afgang i 1960 var hun fuldmægtig og leder af FEs arkiv.

Virksomheden i Stockholm 1943-45 havde kastet et stort arkiv af sig. Dette såkaldte Stockholmsarkiv blev hjembragt efter 1945, men først i løbet af 1960’erne ordnet med henblik på forskningsmæssig benyttelse, for størstedelens vedkommende af Jutta Graae, der samtidig udførte excerpter af materialet, som senere overførtes til Rigsarkivet.

I 1960 havde Jutta Graae giftet sig med Flemming Juncker, som hun oprindelig havde lært at kende, da de begge arbejdede for SOE i London. Parret vedligeholdt stadig forbindelsen til de mennesker, de havde lært at kende og holde af under Besættelsen.

Eftermæle

Tilfældigheder gjorde, at Jutta Graae blev dybt involveret i det illegale efterretningsarbejde i Danmark 1940-45, men hun viste sig meget velegnet til dette udefinerbare arbejde.

Ved sit personlige mod, sin åndsnærværelse og ikke mindst situationsfornemmelse blev hun en afgørende medarbejder for efterretningsofficererne i deres kamp mod den tyske besættelse af Danmark.

I 1995 udsendte hun en lille bog med titlen Værnepligt om sine oplevelser.

Jutta Graae fik i 1947 den engelske orden Member of the most excellent Order of the British Empire og Kong Christian X’s Erindringsmedalje for Deltagelse i Krigen 1940-45. Hun modtog 1991 Ebbe Munck-Prisen.

Beskrivelser og portrætter af Jutta Graae

• Foto i Det Kgl. Bibliotek.
• Peter Laursen: Portræt af Jutta og Flemming Juncker, 1987. Hans Christian Bjerg: Ligaen, 1985.

Tilknytning til organisationer

• Sparekassen for København og Omegn
• Generalstabens Efterretningssektion
• Forsvarets Efterretningstjeneste