ØK

Denne strategi fortsattes i mellemkrigstiden, og en særlig kompagnikultur og ØK-ånd opbyggedes gennem eksklusiv rekruttering af unge medarbejdere og et eget britiskinspireret uddannelsessystem med strikte normer. Efter H.N. Andersens død i 1937 førtes ØK videre i hans ånd af prins Axel indtil 1964.

Under 2. Verdenskrig var ØK's aktiviteter uden central styring, selvom de oversøiske blev dirigeret fra kontoret i London. Halvdelen af flåden gik tabt; hovedsædet i København blev sprængt i luften af Schalburgkorpset, og kompagniets arkiv brændte.

Efter krigen fulgtes de tidligere retningslinjer; ØK stagnerede, men var gældfri. Mogens Pagh (1911-2004), som i 1956 kom ind i direktionen, inddrog nye produktområder inden for industri, handel og distribution enten ved opkøb af eksisterende virksomheder eller ved etablering af nye, fx Plumrose.

Inden for skibsfart var ØK 1971 pioner i containertrafikken og havde i 1973 ved oliekrisens begyndelse 35.000 ansatte. Hele ekspansionen var lånefinansieret, hovedsagelig i dollar, og med 1970'ernes oliekriser, tilbageslag for skibsfarten og valutauro med stigende dollarkurs og renteniveau slog strategien fejl.

Store tab, især på skibsfarten, blev skjult, regnskaberne blev pyntet, og udbytte udbetalt for lånte penge; i 1981 havde ØK en gæld på 11,2 mia. kr. og en aktiekapital på kun 1,5 mia. kr. Reserverne havde været berørt; aktiekursen dykkede.

Men op gennem 1980'erne oparbejdedes nye underskud trods massive investeringer i bl.a. Plumrose og skibsfart.

I 1992 var ØK på randen af fallit, og en ny direktion og en ny bestyrelse blev etableret. Michael Fiorini blev sat i spidsen for en redningsplan med finansiel sanering, frasalg, fyringer og lukning af tabsgivende virksomheder, bl.a. al skibsfart, Nakskov Skibsværft, Dansk Soyakagefabrik, plantager og partnerskabet med Carlsberg i Fjernøsten. En ny linje blev lagt med samling om bestemte kerneområder og om de ekspanderende økonomier i Asien. Organisationen blev tilpasset, gælden nedbragt, og antallet af ansatte reduceret til 11.700 i 1996.

Krisen i 1997 i de ekspanderende asiatiske økonomier ødelagde delvis den strategi. Nye frasalg, også af det nye hovedsæde i Frihavnen fra 1994, reducerede ØK yderligere.

I 1998-1999 flyttede hovedsædet til Singapore med briten Mark Wilson (f. 1952) som ny direktør, og ØK vendte tilbage til sit oprindelige geografiske udgangspunkt, Østasien.

Mark Wilson fratrådte i 2005, hvor yderligere divisionen EAC Nutrition blev solgt, og i 2006 flyttedes hovedkontoret tilbage til København.

Tilbage var tre hovedområder med markeder fortrinsvis i Asien og Sydamerika: EAC Foods (Plumrose), EAC Industrial Ingredients og EAC Moving and Relocation Services (Santa Fe Group). EAC Industrial Ingredients blev afhændet i 2010, Plumrose i 2014.

I 1988 købte ØK virksomheden Santa Fe. De to firmaer fusionerede i 2015 under navnet Santa Fe Group.

Santa Fe Group er en servicevirksomhed inden for global mobilitet med hovedkontor i London og kontorer i 45 lande. Årligt håndteres 50.000 internationale udstationeringer og 15.000 indenlandske. Omsætningen var i 2016 338 mio. EUR med ca. 2680 ansatte.

• H.N. Andersen