Ørsted A/S er Danmarks største energiselskab. Det var tidligere kendt som DONG Energy. I løbet af 2010'erne satsede Ørsted massivt på udbygningen af grøn energi og herunder især vindmøllerparker til havs. I begyndelsen af 2020'erne oplevede selskabet betydelige tab på en række store ordrer.
Af firmaets ca. 8.700 ansatte i 2023 var de 4.500 ansat i Danmark, og de fleste af dem var fordelt på hovedkvarteret ved Fredericia og den store afdeling i Gentofte.
Ørsted A/S har hovedsæde i Skærbæk sydvest for Fredericia. Fra 2006 og frem til 2017 hed det DONG Energy.
Navnets første del, en forkortelse for Dansk Olie og Naturgas, var ikke længere dækkende i 2017, da selskabet besluttede at satse på at fremstille og distribuere grøn energi. Samtidig var forkortelsens betydning i engelsk slang ikke passende i en ny international satsning, slet ikke i USA.
I 2006 blev DONG Energy stiftet, efter at gasselskabet DONG i 2005 fusionerede med elselskaberne Elsam, NESA, Energi E2, Frederiksberg Forsyning og Københavns Energi. Fusionen er en af de største i Danmarkshistorien.
DONG var blevet stiftet i 1972 (først under navnet Dansk Naturgas A/S) som et statsejet gasselskab i forbindelse med oliekrisen. Selskabets hovedopgave var transmission af naturgas fra Nordsøen til regionale distributionsselskaber, og fra midten af 1990’erne begyndte DONG også at indvinde olie og gas i Nordsøen.
Liberaliseringen af den europæiske energisektor havde 1990’erne fået DONG til at frygte for sin fremtid, og energiselskabet fremlagde derfor i slutningen af 1990’erne en ny strategi, der i 2003 førte til opkøb af andre danske elselskaber. Det skete i konkurrence med bl.a. det svenske Vattenfall og det jysk-fynske elselskab Elsam.
Elsam, der havde rødder tilbage til midten af 1900-tallet, var en aktiv spiller i det store salg og køb af elselskaber 2003‑2004. Staten frygtede, at den danske elsektor kunne havne på udenlandske hænder, og et politisk pres førte derfor til, at det statslige DONG kunne fusionere med Elsam og fire andre store andelsejede og kommunalt ejede elselskaber.
Den nye konstruktion betød reelt, at staten købte andelshavere og kommuner ud af elforsyningen. Placeringen af hovedkontoret i Skærbæk var en del af fusionsaftalen.
I 2013 besluttede Folketinget at sælge 19 % af aktierne i selskabet til Goldman Sachs, hvilket skabte politisk furore. I 2016 blev selskabet børsnoteret. Goldman Sachs har igen solgt sin andel. Staten ejer stadig 50,1 %, mens de resterende aktier er fordelt på mindre poster.
DONG Energy begyndte som et selskab med både gasaktiviteter, eldistribution og elproduktion. De var førende på verdensplan mht. anlæg og brug af havplacerede vindmølleparker, men ejede og drev også mange store kraftværker på basis af kul og naturgas.
Selskabet omlagde kraftværkerne til fyring med biobrændsler, indgik en aftale om at frasælge eldistributionen. Den blev i 2020 afhændet til SEAS-NVE, der samme år skiftede navn til Andel Energi.
Istedet øgede Ørsted sin satsning på havvindmølleparker. Langt de fleste ansatte og de største investeringer findes i starten af 2020'erne inden for området offshorevind.
I årene frem mod 2021 vandt Ørsted mange udbud om etablering af nye havvindmølleparker rundt om i verden og ikke mindst i USA. Den generelle optimisme omkring havvind og grøn omstilling var stor, ligeledes var der betydelige stigninger i firmaets aktiekurs og markedsværdi.
Januar 2021 blev værdien beregnet til ca. 570 milliarder kr., hvorefter den begyndte at falde markant. I januar 2025 var den faldet ca. 80%.
Faldet skyldtes de mange projekter, man havde vundet udbud på. Den kraftige stigning i inflationen på verdensplan, der begyndte i slutningen af 2021, gjorde priserne på materialer til bygning af havvindmølleparker meget dyrere. Samtidig opstod der flaskehalse for de nødvendige forsyninger. Et tredje problem for Ørsted blev rentestigningerne, som gjorde, at finansiering af de mange store projekter blev meget dyrere end planlagt.
Den 1. november 2023 traf Ørsted en beslutning om at sløjfe de to store havvindmølleprojekter i USA, Ocean Wind 1 og 2, og samtidig foretage en nedskrivning på 28,4 milliarder kr. En konsekvens blev blandt andet et øjeblikkeligt kursfald på 21 %.
Tiltaget viste sig ikke tilstrækkeligt og flere nedskrivninger, forsinkelser og nedlukninger af store projekter fortsatte. De omfattede også aflysning af firmaets første, grønne brændstoffabrik, Power-to-X-projektet med navnet FlagshipONE, i Sverige.
De nye økonomiske realiteter for grøn energi førte også til øget skepsis blandt investorer og politikere – især i USA.
Mads Nipper begyndte i jobbet som CEO 1. januar 2021 og blev 1. februar 2025 erstattet af Rasmus Errboe. Det blev fire år, hvor Ørsteds optimistiske investeringsstrategi blev ramt af de økonomiske realiteter, og dagligdagen i selskabet blev præget af mange forsøg på at tilrette organisationen til de nye vilkår.
Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013, og som var blevet forsøgt løst med Minsk-aftalerne.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.