æble

Æblesorter formeres ved okulation og podning (se podning). Grundstammen, hvorpå sorten podes, bruges ofte som vækstregulator, og svagt voksende grundstammer er vigtige for udviklingen af moderne intensive plantager med kortstammede træer og en planteafstand på ca. 1 m; tidligere anvendtes kraftigt voksende stammer og afstande på 5-6 m.

Træer med store kroner er efterhånden afløst af slanke spindeltræer med en gennemgående stamme med svage, vandrette eller nedhængende sidegrene; opbinding til pæle eller espaliersystemer er nødvendig pga. de svage grundstammer og de mange tunge frugter. Frugtudtynding og beskæring er vigtige teknikker til regulering af vækst og udvikling og sikrer store, veludviklede frugter og blomsterknopper. Ved for kraftig frugtbæring reduceres frugtstørrelsen, og udviklingen af blomsterknopper bliver mangelfuld.

Økologisk dyrkning begrænses af de mange sygdomme og skadedyr, hvor skurv er blandt de største skadevoldere. Sidst i 1980'erne udvikledes i Danmark Integrerede Dyrkningsregler (IP), hvor mængden af kemiske midler begrænses ved udsætning af nyttedyr, og kemisk bekæmpelse kun må finde sted, hvor bestemte skadetærskler kan dokumenteres overskredet.

Nogle vigtige gamle danske sorter er: gul og rød gråsten (før 1750), filippa (1850), ingridmarie (1910), guldborg (før 1870), pigeon (før 1887), skovfoged (ca. 1830) og Bøghs citronæble (1863). Vigtige sorter i dansk dyrkning af udenlandsk oprindelse er bl.a. coxorange, belle de Boskoop, rød ananas, james grieve, mutsu, jonagold og elstar samt det i Sverige forædlede aroma, en krydsning af de danske ingridmarie og filippa; det er især kloner med røde frugter, som dyrkes. De fem vigtigste sorter i international handel er golden delicious, rød delicious, fuji, granny smith og gala.

I moderne forædling satses der intensivt på udvikling af sorter, der er resistente over for skurv; og i Danmark er adskillige sorter under afprøvning. Udarbejdelse af vejledende sortslister begyndte i 1920'erne for at begrænse antallet af sorter. I 1944 var der stadig mere end 340 sorter i handelen; dog stammede ca. 62% af høsten fra kun syv sorter. Ved Landbohøjskolens frugtsamling Pometet (æblemuseet) dyrkes ca. 750 æblesorter, hvoraf ca. 250 er gamle danske sorter.

Rester af æbler indsamlet fra naturen er fundet ved adskillige europæiske stenalderbopladser, men dyrkning af æbler menes først påbegyndt i græsk-romersk oldtid, hvor man kendte til de podningsteknikker, der er nødvendige for at opformere værdifulde sorter. Fra Rom førtes senere dyrkningen videre så langt nordpå som til Ejderen, og den romerske naturhistoriker Plinius d.æ. omtaler i 1. årh. e.Kr. 26 æblesorter.

Vikingerne hjembragte muligvis frø og frugtkyndige trælle, men først ved kristendommens indførelse begyndte den egentlige dyrkning i Danmark, især i klostrene. Sankt Knuds Kloster i Odense, stiftet 1096, regnes for Danmarks første havebruger. Også Eskilsø Kloster, som 1175 blev flyttet til Æbelholt, spiller en central rolle for frugt- og æbleavlens indførelse. Der var ca. 140 klostre i Danmark i middelalderen, og fra disse bredte frugt- og æbleavlen sig langsomt. I Jyske Lov fra 1241 nævnes klostre med æblehaver, abildgårde, men det er først ved Reformationen 1536, da klostrene blev nedlagt og overtaget af konge og adel, at frugtdyrkning blev almindelig. Plantning blev påbudt ved lov i flere tilfælde, således af Christian 3. 1537 og Christian 4. 1643 og i Christian 5.s Danske Lov 1683. Manglen på gode træer var imidlertid et stort problem, og staten oprettede derfor sidst i 1700-tallet planteskoler ved Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot, ved Odense og Kiel. Private godsejere fulgte kongens eksempel og uddelte frugttræer til bønderne. Dyrkningen slog især an ved de kystnære egne af Fyn, Sjælland og Jyllands østkyst samt på Sydhavsøerne, fx Als, Langeland, Tåsinge, Thurø, Lolland, Falster, Fejø og Femø, som er de klimatisk gunstigste for æbleavl.

1800-tallets anden halvdel er de professionelle æbledyrkeres periode. Der blev anlagt mange frugtplantager, og den erhvervsmæssige frugtavl skabte behov for æblesorter, der gav et stort og ensartet udbytte af æbler, der kunne tåle sortering og transport. Modstandsdygtighed mod sygdomme og skadedyr tog man derimod ikke så tungt på, nu havde man fået kemikalier til bekæmpelse. Blandt de sorter, der vandt frem, kan nævnes danske sorter som Pederstrup og Guldborgæblet fra den lollandske plantage Guldborghave og fra begyndelsen af det 20. århundrede den hollandske sort Belle de Boskoop. Engelske sorter fik stor betydning, og helt i top kom Cox orange, udviklet omkring 1850 af brygger Cox i Colnbroke Lawn i Buckinhamshire, og den lidt senere Cox Pomona. Fra omkring 1900 kom amerikanerne for alvor på banen, og op igennem århundredet leverede de sorter som Jonathan og Golden Delicious og blandingen af de to: Jonagold. Det er flotte og holdbare æbler, ligesom det australske Granny Smith og det holl. Elstar m.fl. De egner sig til massedistribution og kølehuslagring, men gastronomisk set er de ikke så interessante.

Frem til 1970'erne var Danmark næsten selvforsynende med æbler, men efter landets medlemskab af EU 1973 blev konkurrencen fra importeret frugt fra især Frankrig og Holland for stor. Fra 1970'erne til 1990'erne gennemførtes gentagne rydningsordninger med tilskud fra EU. Arealet faldt fra ca. 7300 ha i 1971/72 via 1700 ha midt i 1990'erne til 1350 ha i 2012. Forbruget i Danmark er ca. 15 kg pr. indbygger pr. år, hvoraf ca. 70% importeres.

Æble er verdens vigtigste frugttræ, og der høstes omkring 70 mio. t æbler årlig, i Danmark ca. 26.000 t fra 2,7 mio. æbletræer (2011).

I mange kulturer er æblet knyttet til ungdom, kærlighed og frugtbarhed. I græsk mytologi findes fortællingen om stridens æble (se Eris) og forestillingen om hesperidernes udødelighedsæbler.

Inden for nordisk mytologi fortælles i Snorres Edda om gudinden Idun, der bestyrer de magiske gyldne æbler, som giver aserne evig ungdom og styrke. Da jætten Tjasse stjæler Idun og hendes æbler, bliver guderne gamle og grå. Kaos hersker, indtil æblerne hjembringes til Asgård.

I den bibelske syndefaldsmyte bliver Evas og Adams spisning af frugten på kundskabens træ årsag til deres uddrivelse af Edens have; senere tradition, bl.a. i billedkunst, har identificeret frugten som et æble, hvorved æblets livsbekræftende symbolik har fået bibetydninger i retning af fristelse, synd, død og menneskets uhæmmede videbegær. At spise af kundskabens frugt udnyttes fx i computerfirmaet Apples logo: et regnbuefarvet æble, der er taget en bid af. Sammen med scepteret er rigsæblet et gammelt fyrstesymbol.

Æbler har altid spillet en rolle i det danske køkken. I det gamle bondekøkken brugte man æbler i finkerne og til det stegte flæsk. I det borgerlige køkken, der blomstrede i perioden ca. 1880-1910, var æblerne helt uundværlige. De blev brugt til de søde forretter, som da kom på mode, fx æblesuppe med tvebakker. Der var æbledesserter som æblegrød, æblecharlotte, æbletrifli og den traditionsrige æblekage, hvor æblemos lægges lagvis med smørristet rasp, krydret med puddersukker og kanel, bages sammen og serveres med flødeskum og rød ribsgelé. For slet ikke at tale om æbleskiver bagt af en gærdej og med æblestykker indeni.

Det borgerlige køkken holdt af det sur-søde. Gåsestegen, andestegen og flæskestegen blev fyldt med æbler og svesker og serveret med sursød rødkål og sukkerbrunede kartofler. Den stegte dyreryg – og hverdagens forlorne hare – fik følgeskab af halve kogte æbler med en klat gelé. Til stegen kunne der ellers være æblechutney eller kompot og til medisterpølsen æblemos med peberrod.