Rosa Parks var en amerikansk borgerrettighedsforkæmper, der blev kendt i hele USA, da hun den 1. december 1955 overtrådte reglerne i Montgomerys bybusser ved at nægtede at rejse sig for en hvid medpassager. Hermed indvarslede Rosa Parks en ny aktivistisk fase af borgerrettighedsbevægelsens historie.
Rosa Parks – syerske og politisk aktivist
Rosa Parks arbejdede som syerske, og i årene 1943 til 1957 fungerede hun samtidig som sekretær for Montgomery-afsnittet af borgerrettighedsorganisationen National Association for the Advancement of Colored People (NAACP).
Organisationen kæmpede imod sydstaternes Jim Crow-system med dets skrevne og uskrevne regler om raceadskillelse i det offentlige rum baseret på en ideologi om hvidt overherredømme (white supremacy).
Busaktionen den 1. december 1955
På vej hjem fra sit arbejde torsdag den 1. december 1955 satte den dengang 42-årige Rosa Parks sig forrest i midtersektionen af en bybus i Montgomery. Hun blev arresteret og sad i fængsel frem til den 5. december, hvor hun blev løsladt mod kaution.
Praksis i Montgomerys bybusser
Dengang var byens busser opdelt i tre sektioner, hvor den forreste var forbeholdt hvide passagerer og den bageste afroamerikanske. Praksis var, at afroamerikanere kunne sætte sig i midtersektionen, men at de skulle rydde hele rækken, hvis blot en enkelt påstigende hvid passager manglede en plads. Netop en sådan situation opstod denne aften.
Rosa Parks arresteret og idømt bøde
Da Parks nægtede at afgive sin plads, tilkaldte chaufføren politiet, og hun blev arresteret og kort efter idømt en bøde. Samme chauffør havde i 1943 korporligt smidt Parks ud af en bus, da hun efter at have betalt sin billet oppe foran havde nægtet at stige ud af fordøren igen for så at gå ind ad bagdøren.
Busboykotten i Montgomery
Parks' aktion blev startskuddet til busboykotten i Montgomery, der blev indledt den 5. december 1955 og varede frem til den 20. december 1956.
381 dages boykot
I løbet af disse 381 dage afholdt afroamerikanerne, der normalt udgjorde langt over halvdelen af passagergrundlaget, sig fra at benytte bybusserne. I stedet blev en privat flåde bestående af knap 300 biler organiseret. I spidsen for den omfattende boykot stod den 26-årige nytilflyttede baptistpræst Martin Luther King, Jr.
Sejr til borgerrettighedsbevægelsen
Aktionen endte med sejr til Borgerrettighedsbevægelsen, da Højesteret i november 1956 stadfæstede en lavere retsinstans' dom: at raceadskillelsen i bybusserne var forfatningsstridig.
Rosa Parks: Årene efter busboykotten
Efter at være blevet fyret fra sit job og have oplevet dødstrusler flyttede Rosa Parks og hendes mand Raymond i 1957 nordpå til Detroit, Michigan. Her vedblev Parks med at tale borgerrettighedsbevægelsens sag.
Fra 1965 til 1988 arbejdede hun for det demokratiske afroamerikanske medlem af Repræsentanternes Hus fra Michigan John Conyers (1929-2019).
Ikonet Rosa Parks
Med sin aktion i bybussen i Montgomery indledte Rosa Parks Borgerrettighedsbevægelsens klassiske aktivistiske æra frem mod midten af 1960'erne og blev et af dens største ikoner.
Medstifteren af Black Panther Party Eldridge Cleaver foreslog siden, at Parks' handling betød, at "Et eller andet sted i universet var der noget i maskineriet, der skiftede gear".
Æresbevisninger
I 1996 overrakte præsident Bill Clinton Parks præsidentens frihedsmedalje, og i 1999 fik hun Kongressens guldmedalje. Efter sin død den 24. oktober 2005 besluttede Kongressen at lade Parks' kiste opstille med æresvagt under kongresbygningens rotunde, en særlig hædersbevisning, der aldrig tidligere var overgået en kvinde.