Iskæmi er ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov. Iskæmi medfører stofskifteforstyrrelser i vævet pga. mangel på ilt (anoxi) og næringsstoffer. Et helt iltfrit stofskifte (se glykolyse) kan kun opretholdes i kort tid, da der under dette ophobes mælkesyre, hvilket kan føre til syreforgiftning. Hvis iskæmien består for længe, vil der indtræde vævsdød (nekrose).
Årsagen til iskæmi er i langt de fleste tilfælde en blodprop pga. åreforkalkning i en pulsåre (arterie). Iskæmi optræder typisk som iskæmisk hjertesygdom ved hjertekransåresygdomme. Hjernen er det organ, der er mest følsomt for iskæmi.