Havebrug er den dyrkning af planter, der finder sted i en have, som historisk også har været kaldt urtegård eller abildgård. Som man kan høre af disse navne, har man dyrket grøntsager (urter) og æbler (abild) i haverne. Havebrug skal ses i forhold til landbrug, hvor man traditionelt dyrkede korn og bælgfrugter og holdt husdyr på marker. Både marker og haver var hegnede i det gamle landbrugssamfund til værn mod såvel husdyr, der græssede uden for indhegningen, som de vilde dyr.
Hvornår kom havebruget til Danmark?
I vores område af verden har man levet som jægere og samlere fra ca. år 12.500 til 4000 f.v.t. (jægerstenalderen), altså længe før, der var noget, der hed Danmark. Man samlede vilde planter for at spise dem, fx syre- og skræppearter (Rumex), mærke (Sium latifolium), kvan (Angelica archangelica), ramsløg (Allium ursinum) og skovløg (Allium scorodoprasum). Frugt fra vilde ribs (Ribes spicatum), vilde jordbær (skovjordbær, Fragaria vesca, bakkejordbær, F. viridis), hindbær (Rubus idaeus), brombær ((Rubus fructicosus) og hasselnødder (Corylus avellana) har man også haft på stenaldermenuen.
Da bønderne indvandrede for ca. 6000 år siden (bondestenalderen), må man forestille sig, at indsamling og dyrkning har fungeret side om side. Nogle af de vilde planter er flyttet ind i den hegnede have, så man bedre kunne beskytte dem og nemmere høste fra dem. Man må også forestille sig, at mange af planterne allerede på det tidspunkt kom hertil fra andre kulturer, på samme måde som landbrugsplanterne. Der er ikke mange af de grøntsager og frugter, vi opfatter som almindelige i Danmark, der er naturligt hjemmehørende. Men man har dyrket dem her i så mange år, at de opfattes, som om de hører til her.
Hvad har man dyrket i haverne?
Fra de ældste tider ved vi ikke så meget om, hvad man dyrkede i haverne. Den viden, vi har, stammer fra frø og pollen fundet i grave (læs fx mere i enkeltgravskulturen) og dybt nede i jordlagene ved arkæologiske udgravninger. Ligesom landbrugsplanterne i de ældste tider hovedsageligt kom fra Den Frugtbare Halvmåne (Mesopotamien) og området omkring Middelhavet, kom de fleste haveplanter også herfra. Det gælder hovedparten af de planter, vi stadig spiser, fx kål, kepaløg og spiseæbler.
Bronzealder
Bortset fra arkæologiske fund af korn, der går tilbage til år 3700 f.v.t. (bondestenalder), er de ældste fund, vi har af indførte, dyrkede planter, hestebønner (Vicia faba) og rybs (agerkål, Brassica rapa), der er fundet i lag fra omkring år 1800 f.v.t. (overgang til bronzealderen fra 1700 – 500 f.v.t.).
Jernalder
I lagene fra yngre jernalder omkring år 0 finder man blandt andet indførte planter som skvalderkål (Aegopodium podagraria), opiumvalmue (Papaver somniferum) og ærter. Derefter kommer planter som havemynte, lægejernurt, selleri og skarntyde i de første århundreder e.v.t. Mellem år 400 og 800 indførte man fx bulmeurt og hundepersille. Vi ved ikke, hvordan planterne har været brugt, men grænsen mellem mad og medicin var formodentlig flydende, og nogle må have været anvendt i meget små doser, fx bulmeurt, skarntyde og opiumvalmue, der indeholder stærke gifte.
Vikingetid
Fra udgravninger ved vi, at nordboerne i vikingetiden (fra slutningen af 700-tallet til ca. år 1050) dyrkede kål, kvan og løg. Desuden kommer der en masse nye planter til i denne periode: valnød, æble, cikorie, lægestokrose (Althaea officinalis), hyld, sæbeurt og koriander (Coriandrum sativum). Og vajd, der farver blåt. Når vi ved, at man fx dyrkede æbler, er det fordi abildgårde er omtalt i de islandske sagaer.
Middelalder
I middelalderen (fra ca. år 1000 til Reformationen i 1536) bragte først og fremmest munkene over 100 nye haveurter til Danmark, blandt andet malurt, rude, humle, rødbede og salat.
Fra denne periode og frem begynder vi at have mange flere skriftlige kilder, fx munkenes urtebøger (læs mere i lægeplanter), nedskrevne love, godsregnskaber og skatteopkrævninger. Derfor ved vi også mere om, hvem der brugte planterne – og til hvad.
For eksempel står der i Jyske Lov (år 1241 ), at tyveri af æbler fra en indhegnet abildgård straffes som indbrud i ejerens hus. Fra skriftlige kilder ved vi også, at Næstved Kloster i 1432 og 1493 fik ret til at opkræve en afgift af de "løgvogne", der bl.a. solgte rødløg på torvet i Næstved.
Da Christian 2. inviterede 24 hollandske bondefamilier til at bo og dyrke jorden på Amager i perioden 1515-1521, havde de flere nye grøntsager med, bl.a. hvidkål og orange gulerødder. I deres privilegier stod, at de skulle "lære de danske at omgås med rødder og løg og haver at anlægge". Grøntsagerne blev dels afsat til det danske hof, dels solgt på Amagertorv i København.
Bondehaven fra 1600 til 1900
Haven lå ofte tæt på huset, så det var nemt at holde øje med den og bekvemt at passe og høste sine grøntsager. Man dyrkede mest kål i haven – eller andre bladplanter, der blev brugt på samme måde i madlavningen, fx havesyre (Rumex rugosus)eller havemælde (Atriplex hortensis). Man dyrkede også rodfrugter, fx kålroe (Brassica napus) og majroe (Brassica rapa), ligesom man gjorde gennem middelalderen og renæssancen.
Af nye planter, som kom fra Amerika og blev almindelige i løbet af 1700-tallet, var tobak. Midt i 1800-tallet blev kartofler også almindelige. I starten dyrkede man dem i haven, men efterhånden dyrkede man så mange, at de måtte stå på marken.
Typiske krydderurter i haverne var merian, salvie, kommen, timian, sødskærm, citronmelisse, mynte, rude, malurt og løvstikke. Humle til øl var også almindeligt at have i haven, måske i en særlig humlehave. Senere kom fx selleri som suppeurt.
Haven blev helt indtil år 1900 kaldt kålgården.
”Kaalgaarden derhjemme ved Huset, som i dag kaldes Haven, var afgrænset af Stuehuset paa den ene Side. Paa de tre Sider var der Diger, saa Haven omtrent dannede et Firkant. Paa Digerne voksede vilde Roser, Hyld, Humle, et Par Graner – vistnok ogsaa en Ambrabusk. Jeg husker, at min Mor ogsaa havde Georginer – ellers dyrkedes der kun Kaal, navnlig Grønkaal, og Gullerødder, Rødbeder, Persille, Timian. Malurten, tror jeg, voksede paa Digerne. Med Tiden kom der mere til af Grøntsager, ogsaa Jordbær.” (Kvinde fra Trandum pr. Sevel ved Skive, født 1890)
Planterne blev høstet til madlavningen, men de var også et husapotek, der blev brugt til at fordrive utøj og sygdomme. Planter som ambra, lavendel og akeleje var også både til pryd og nytte.