Aage Bohr

Aage Bohr blev student i 1940 fra Sortedam Gymnasium, den tidligere H. Adlers Fællesskole. Det var lige efter begyndelsen på Besættelsen. Efter gymnasiet studerede han fysik ved Københavns Universitet, indtil han i efteråret 1943 flygtede til Sverige med resten af sin familie. Herfra drog han sammen med sin far Niels Bohr i eksil først til England, men ret hurtigt derefter til USA, hvor de blev knyttet til det angloamerikanske atombombeprojekt, Manhattanprojektet. Aage Bohrs rolle var hovedsageligt at assistere sin far, dels med fysikken og dels med det politiske arbejde med at forhindre det våbenkapløb, som Niels Bohr forudså ville opstå efter opfindelsen af atombomben.

Efter krigen fortsatte Aage Bohr sine fysikstudier ved Københavns Universitet og blev mag.scient. i 1946. I 1948 var han på et ophold på Institute for Advanced Study i Princeton og 1949-1950 på Columbia University, USA. Han giftede sig i 1950 med Marietta Soffer (1922-1978).

Da Aage vendte hjem og blev medarbejder ved Niels Bohr Institutet, begyndte han et tæt og frugtbart samarbejde med Ben Mottelson, der skulle fortsætte mange årtier frem. Disse to fysikeres fælles arbejder fremkaldte et væld af teoretiske og eksperimentelle undersøgelser over hele verden, som både bekræftede og udbyggede deres forudsigelser. Disse omfattede superledning i kernerne, vibrationer af par af kernepartikler og en sammenfattende, effektiv feltteori for kernernes bevægelsesformer. Deres arbejder fik de Nobelprisen for i 1975.

I 1954 forsvarede Aage Bohr sin doktordisputats om atomkernernes rotationstilstande. Heri beskrives rotationer af kvantesystemer, hvis struktur er mindre stiv end den, der kendes fra molekylerne. Aage Bohrs teori, som også omfatter vibrationer af kernen, udnytter en analogi med en klassisk væskedråbemodel for atomkernen, som først blev foreslået af Niels Bohr. Rotationsfænomenerne er blevet forudsagt med en præcision, som sjældent opnås i teoretiske forudsigelser af fænomener i atomkernerne.

Det var karakteristisk for Aage Bohr, at han i sine teorier kombinerede fundamentale symmetrirelationer, elegante kvantemekaniske modeller og anskuelige fysiske billeder.

Aage Bohrs arbejde sigtede i de senere år mod en afklaring af kvantefysikkens grundlag set i lyset af generelle symmetribetragtninger.

I 1956 blev Aage Bohr udnævnt til professor ved Københavns Universitet. Efter Niels Bohrs død i 1962 var Aage Bohr leder af Niels Bohr Institutet frem til 1970. Han var medlem af bestyrelsen for NORDITA (Nordisk Institut for Teoretisk Atomfysik) fra dets oprettelse i 1957 og var direktør for instituttet 1975-1981. Marietta døde i 1978 og i 1981 giftede Aage Bohr sig med Bente Scharff Meyer (1926–2011).

Gennem Aage Bohrs ihærdige indsats for det internationale samarbejde under den kolde krig vedblev Niels Bohr Institutet med at være et internationalt center for moderne fysik, som det havde været i 1920'erne og 1930'erne. Navnlig spillede Aage Bohr en vigtig rolle i genskabelsen af samarbejdet mellem instituttet og fysikere i det lukkede Sovjetunionen i 1950rne.

I 1969 blev han hædret med prisen Atoms for Peace, ligesom han er blevet tildelt H.C. Ørsted-medaljen, Ole Rømer-medaljen og den engelske Rutherford-medalje. Aage Bohr var æresdoktor ved en række universiteter i udlandet.

• atomkerne
• kernefysik
• kvantemekanik
• Ben Mottelson
• Niels Bohrs arbejde for en åben verden i Niels Bohr

• Nobelkomitéens begrundelse