Acheuléen

For omkring 1,76 millioner år siden ændrede stenredskaberne sig betydeligt. Foruden de huggeredskaber, man allerede kender fra Oldowan, opstår nu med Acheuléen de såkaldte håndkiler, der i forhold til tidligere redskaber er meget mere komplekse, derved at de er bifaciale, dvs. systematisk bearbejdede fra to sider.

Acheuléen dækker en stor del af palæolitikum og opdeles i tre faser: tidlig Acheuléen (1,76-1,0 millioner år før nu), mellem-Acheuléen (1,0-0,6 millioner år før nu) og sen Acheuléen (0,6-0,3 millioner år før nu).

Fænomenet opstår i Østafrika, hvor de ældste fundsteder er Kokiselei 4 i den vestlige Turkana-region i Kenya, Konso-Gardula og Gona i Etiopien, der alle er omkring 1,76 millioner år gamle. Derudover er der også fundstedet Peninj ved Natron søen i Tanzania, der er 1,5-1,1 millioner år gammelt. Det tidligst kendte Acheuléen-fundsted uden for Afrika er fra Israel og dateres til 1,4 millioner år før nu.

Tidlige fund af håndkiler blev gjort af Jacques Boucher de Perthes ved fundstedet Saint-Acheul ved Amiens i Nordvestfrankrig så tidligt som i 1830’erne, hvor han tolkede dem som udviklet af mennesker. Det var dog først i 1940'erne, at forskerparret Mary og Louis Leakey udførte den første moderne arkæologiske udgravning på et Acheuléen-fundsted, nemlig Olorgesailie i Afrika.

Acheuléen markerer et vigtigt trin i menneskets udviklingshistorie, da produktionen af håndkiler adskiller sig markant fra de tidligere Oldowan-redskaber. Mens Oldowan-afslag blev slået fra sten på størrelse med en knytnæve, foretrak skaberne af Acheuléen-håndkilerne at slå store afslag af store kampesten eller huggeblokke (oftest af basalt) for derefter at viderebearbejde disse afslag til håndkiler og lignende redskaber. Her har man formentlig enten placeret huggeblokken på en stor sten, på et stykke træ eller direkte på jorden, der har fungeret som en ambolt netop med henblik på at kunne slå så store afslag. Dette har krævet både stor styrke og koordinationsevne, hvilket adskiller sig markant fra Oldowan, hvor man i stedet har slået en sten, der blev holdt frit i den ene hånd.

Håndkiler er store redskaber, der er lavet af en sten eller et afslag af en sten og formet til en dråbe- eller triangulær form, der har en smal ende og en bredere og ofte afrundet ende. Håndkilerne udvikler sig igennem den 1,4 millioner år lange Acheulèen-tradition. I den tidlige del af Acheuléen bestod håndkilerne af en rund, tyk ende og en smal spids ende. Den mellemste fase er ikke klart defineret og håndkiler varierer meget gennem tid og sted. I den sene fase bliver håndkilerne tyndere, mere symmetriske og med flere afslagsnegativer. Dette kunne afspejle, at man foruden den allerede kendte “hårde” huggeteknik, hvor man slår på en sten med en anden slagsten, får en ny form for huggeteknik, såkaldt "blød" teknik, hvor man slår med organisk materiale (tak eller ben) på stenen. Dette gør det muligt at slå nogle meget fine afslag af sit emne og derved skabe tilsvarende “finere” redskaber.

Ud over håndkiler indeholder redskabspakken i Acheuléen også såkaldte “picks” og “cleavers”. Begge er også bifaciale redskaber og af samme størrelse som håndkilerne, men i stedet for at have en smal spids ende har cleavers en bredere æg, og picks er overordnet set tykkere og med et triangulært tværsnit.

På trods af at genstandene er blevet typologisk opdelt af arkæologer på baggrund af deres form, har både håndkiler, cleavers og picks formentlig været anvendt i de samme sammenhænge. Som navnene hentyder til, er de blevet anvendt til at hugge, kløve og hakke i materiale med, og der er beviser for at disse redskaber er blevet brugt til at skære i større dyr såsom elefanter og næsehorn, men de har også været anvendt til at grave i jorden med og til træbearbejdning.

Overordnet vides der meget lidt omkring Acheuléen-periodens menneskers levevis. Ved få fundsteder, så som Olorgesailie i Kenya, er der fundet genstande sammen med rester af en elefant, der var blevet slagtet. Mange af disse knogler var blevet brudt op, så man har kunnet udtage marven. Planteføde har også indgået i kosten, og ved fundstedet Gesher benot Ya’aqov i Israel er der fundet håndkiler, som har fået mærker efter at være blevet anvendt til at åbne nødder med.

Dertil er der også beviser på tidlig brug af ild fra 1,5 millioner før nu fra flere fundsteder såsom Swartkrans i Sydafrika og Koobi Fora og Chesowanja i Kenya.

Acheuléen opstod formentlig med de første repræsentanter for menneskearterne Homo ergaster og Homo erectus. Fra Mellem Pleistocæn og fremefter har Homo Heidelbergensis formentligt også anvendt denne teknologi. Tidlig Homo Sapiens forbindes med den teknologi, der kom efter Acheuléen, hvilket fører til en antagelse om, at overgangen fra Acheuléen til mellem palæolitikum omkring 250.000-300.000 år siden svarer til skiftet fra arten Homo Heidelbergensis til arten Homo Sapiens.

Da der er et betydeligt kronologisk overlap mellem både tidligere teknologiske traditioner, såsom Oldowan, og senere teknologiske traditioner, så som Moustérien, skal Acheuléen ikke nødvendigvis opfattes som en skarpt afgrænset periode eller fase som del af en kronologisk sekvens, men snarere som en teknologisk udvikling, der trivedes i en lang periode i løbet af ældre palæolitikum.

Da Acheuléen dækker store dele af verden og strækker sig over en meget lang periode, er der også mange variationer gennem tiden, hvilket gør det besværligt at definere Acheuléen som ét bestemt afgrænset fænomen. Det skal snarere opfattes som et paraplybegreb, der dækker mange forskellige grupper af tidlige medlemmer af Homo-slægten. Det er ikke en fælles “kultur”, men snarere en måde, hvorpå man har lavet stenredskaber. Tidlige Acheuléen-fundsteder indeholder ofte afslag og blokke efter Oldowan-stil og sene Oldowan-fundsteder kan indeholde proto-håndkiler. Derfor skal Acheuléen forstås som en videreudvikling af Oldowan, men dette betyder ikke at Oldowan blev afløst over hele verden af Acheuléen, da disse eksisterede side om side med hinanden og det er først for 1.5 millioner år siden at Acheuléen for alvor udskifter Oldowan.

Med en levetid på 1,4 millioner år er Acheuléen måske den længstlevende teknologiske tradition i menneskets historie, og eftersom at håndkiler fortsat bliver anvendt af mellem palæolitiske grupper efter at Acheuléen ophørte, har selve denne redskabskategori en brugsperiode på hele 1,7 millioner år. Dette er vidnesbyrd på hvor succesfuld denne teknologiske innovation har været i forskellige miljøer, men det afspejler også dens konservative karakter, da denne tradition holdt sig forholdsvis uændret gennem tusinder af generationer.

Selvom der er forskelle på tidlig og sen Acheuléen ser flere forskere tegn på teknologisk træghed i denne stenteknologi, hvilket også gør sig gældende for den ældre Oldowanfase.

• Oldowan
• Lomekwian