Faktaboks

Alexander von Humboldt

Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander, Freiherr (baron) von Humboldt

Født
14. september 1769, Berlin, Tyskland
Død
6. maj 1859, Berlin, Tyskland

Alexander von Humboldt (siddende) og Aime Bonpland malet af Eduard Ender (1822-83), som han forestillede sig feltlivet under den store Sydamerikarejse 1799-1804. Med på turen havde de et betragteligt udvalg af instrumenter samt et mindre bibliotek, og undervejs indsamlede de store mængder dyr og planter. Udsnit; datering ukendt.

.

Alexander von Humboldt var tysk naturvidenskabsmand og forskningsrejsende. Sammen med Karl Ritter anses han for grundlæggeren af den moderne geografi. Han var bror til Wilhelm von Humboldt.

Humboldts rejser

Efter at Alexander von Humboldt i Berlin og Göttingen havde nået tidens højeste uddannelsesniveau i matematik, teknologi, botanik og geologi, indledte han i 1790 et langt rejseliv med en tur gennem Belgien, Holland, England og Frankrig sammen med Georg Forster (1754-1794), som bl.a. var botaniker på James Cooks 2. jordomsejling.

I perioden 1799-1804 foretog Humboldt sin første store rejse, Sydamerikarejsen, der gjorde ham berømt. Sammen med botanikeren A. Bonpland (1773-1858) rejste han gennem Venezuela, besejlede Orinoco og Rio Negro og besøgte Cuba. Derefter rejste han tilbage til fastlandet, som han krydsede ad Magdalenafloden og ved bestigning af Andesbjergene med ophold i Quito undervejs til Stillehavskysten. Hjemrejsen gik via Philadelphia (USA) og Bordeaux og sluttede i Paris, hvor han bosatte sig. Observationerne fra rejsen udkom 1811-1825 i Voyage aux régions équinoxiales du nouveau continent i 30 bind.

I 1829 begyndte Humboldt sin anden store rejse, denne gang til Ural og Centralasien over Sverdlovsk og Tobolsk til Dzungariet og Mongoliet. Hjemturen gik ad Irtysj til Semipalatinsk, Omsk og Astrakhan; derfra over Det Kaspiske Hav og til Sankt Petersborg. I alt tilbagelagde han 18.000 km. Resultatet blev Humboldts andet storværk Fragments de géologie et de climatologie asiatique (1831). Humboldts beskrivelse af Sydamerika indeholder også samfundsmæssige forhold, herunder ikke mindst en kritik af slaveriet.

Kosmos

Efter at være flyttet til Berlin i 1827 holdt Alexander von Humboldt dér de 61 berømte forelæsninger, som senere blev indarbejdet i det tredje af hans hovedværker Kosmos. Entwurf einer physischen Weltbeschreibung udgivet 1845-1862. Kosmos viser, at Humboldts var en ægte polyhistor med sans for sammenhængen mellem forskellige discipliner. Humboldt beskrev sin vision af en verden, som pulserer af liv, hvor naturen er ”et levende hele”, og hvor alle organismer hænger sammen i et ”netlignende komplekst væv”.

Første bind af Kosmos indeholder en næsten 100 sider lang indledning efterfulgt af tre dele. Første del handler om verdensrummet: mælkevejen, solsystemet, kometer m.v. Anden del handler om Jorden: geomagnetisme, have, jordskælv, metrologi og geografi, men den tredje del behandler organiske livsformer: planter, dyr og mennesker.

Andets bind af Kosmos beskriver menneskets historie fra de ældste civilisationer til Humboldts nutid. Emnemæssigt omfatter det poesi, kunst, landbrug og politik. Den historiske udvikling dækkes bredt: fra Alexander den Store, den arabiske verden og Christoffer Columbus til Isaac Newton.

I tredje, fjerde og femte bind uddybes emnerne i første bind.

Humboldts betydning

Betydningen af Humboldts indsats i samtiden var uhyre stor. Ganske vist gjorde han ingen egentlige geografiske nyopdagelser, men på baggrund af sin beherskelse af naturvidenskaberne satte han en ny standard for præcis naturbeskrivelse, der både blev brugt videnskabeligt og som opslagsværk vedrørende praktiske udnyttelsesmuligheder. Dertil formulerede han megen ny erkendelse.

Typisk nøjedes han ikke med at beskrive vegetationen ved de dengang gængse floralister; han beskrev vegetationens ændring med bjergenes højdezoner og vulkanerne i sammenhæng med deres formodede dannelseshistorie osv. Denne beskrivelse af en lovmæssighed, hvori detaljen indgår meningsfyldt, har paralleller i tidens tyske kulturhistorie. Samtidig er hans beskrivelser af landskaber og natur sproglige mesterværker.

Tilsammen betød det, at Alexander von Humboldt ledte geografien, især den fysiske geografi, ind i nye, frugtbare baner. Også i dansk geografi satte hans virke sig dybe spor, tydeligst hos Ernst Løffler og Martin Vahl, hvis opdeling i klima- og plantebælter er tydeligtinspireret af Humboldt.

Humboldts betydning strækker sig dog langt ud over geografien. Han påviste fx med Cubas dyrkning af sukkerrør som eksempel, at en monokultur ødelægger den økologiske balance og kan være med til at fastholde slaveri.

Endvidere var Humboldt en vigtig inspirator for Charles Darwin, som havde en udgave af Humboldts bogværk om Sydamerikarejsen med ombord på The Beagle.

Læs mere i Lex

Litteratur

  • Wulf, Andrea (2019). Opfindelsen af naturen: den eventyrlige beretning om Alexander von Humboldt, videnskabens glemte helt. København: Gads forlag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig