Amager har været tæt befolket siden ældre stenalder; herom vidner talrige bopladsfund langs de gamle kystlinjer og flere sløjfede bronzealderhøje.
Bispestolen i Roskilde erhvervede i 1167 størstedelen af øen, der blev forvaltet fra hovedgården Borgby syd for det nuværende Tårnby. I 1416 erhvervede kronen under Erik 7. af Pommern Amager, og hele øen var krongods indtil slutningen af 1700-tallet.
I 1300- og 1400-tallet var der en meget betydelig sildefangst med nedsaltning og handel ved Dragør, hvor mange hanseatiske byer havde områder (fed).
I perioden 1515-21 indkaldte Christian 2. 24 hollandske familier og overlod dem den sydlige del af Amager, nemlig Hollænderbyen eller Store Magleby (hollandsk Grote Magle Bij), med vidtgående juridiske og økonomiske privilegier. Hollænderbyen udgjorde således en særlig retskreds, Hollænderbyens Birk, hvor byens oldermand (Schouten) dømte sammen med 7 Scheppens, mens de "danske" bønder udgjorde Amager Birk, hvor en kongelig udnævnt birkedommer dømte sammen med tingmændene.
I 1747 fik kongelig stenhugger Jacob Fortling privilegium til at bryde kalksten på Saltholm og samtidig tilladelse til at oprette et kalkbrænderi i Kastrup (Kastrup Værk). Dette blev indledning til en lang industriel udvikling med fajancefabrik, 1847 glasværk, 1907 kalkbrænderi m.v.
Bønderne på Amager var reelt selvejere og blev som følge af Københavns udvikling ganske velstående i slutningen af 1700-tallet, især som producenter af grøntsager.
Fra slutningen af 1800-tallet blev den nordlige del af øen (Sundbyerne) bymæssigt bebygget og 1902 indlemmet i Københavns Kommune. Fra 1950 skete en tilsvarende udvikling i Tårnby Kommune.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.