Ampères lov er i elektromagnetismen en lov, der beskriver relationen mellem magnetisk feltstyrke og størrelsen af den elektriske strøm, som frembringer feltet.
Faktaboks
- Etymologi
-
Loven er opkaldt efter den franske videnskabsmand André Marie Ampère.
Loven siger kort, at det inducerede magnetfelt B langs en lukket kurve er proportional med den samlede elektriske strøm, der går gennem en vilkårlig flade, der har kurven som rand.
Ampères lov har stor praktisk og teoretisk betydning ved beregning af magnetfelter. Den bygger på undersøgelser udført af den franske fysiker André Marie Ampère i 1824, men blev først formuleret af skotten James Clerk Maxwell i 1856 og blev yderligere generaliseret af ham i 1862 til at omfatte den såkaldte forskydningsstrøm, der inkluderer magnetfelter fra tidsvarierende elektriske felter.
En mere detaljeret omtale findes i artiklen om Maxwell-ligningerne, som omfatter Ampères lov.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.