Børskrakket 1929 er betegnelsen for en række kursfald på det amerikanske aktiemarked i Wall Street, New York. Disse kursfald indledte Den Store Depression i 1930'erne.
Stock Market Crash of 1929, Wall Street Crash of 1929
Fra Black Thursday den 24. oktober til Black Tuesday den 29. oktober faldt værdien af noterede aktier med mere end en tredjedel.
1920'erne, årtiet op til børskrakket, var i USA præget af omfattende konsumerisme og fokus på materielle goder. I dette årti, der siden er blevet kendt som de svingende 20'ere, steg aktiemarkedet i årevis eksplosivt, hvilket gav den fejlagtige opfattelse, at væksten aldrig ville stoppe. Den amerikanske middelklasse lånte næsten ubegrænset til køb af ejendom, biler og luksusvarer.
Allerede i slutningen af 1920’erne begyndte økonomien dog at halte, da der opstod krise i det amerikanske landbrug, og salget af varer til Europa faldt. Mange forventede, at krisen ville blæse over, og at aktierne stige igen – som de havde gjort tidligere. Da det ikke skete, begyndte pengeinstitutter at indkræve de mange lån fra middelklassen. De fleste havde dog slet ikke midlerne til at betale med kort varsel, og markedet faldt yderligere.
I september 1929 begyndte ledende banker og nogle USA's rigeste personer at købe store mængder aktier for at undgå panik og holde handelen i gang.
Da aktiemarkedet åbnede torsdag den 24. oktober (kaldet Black Thurday), var aktiekursen exceptionel lav, og i panik blev der omsat mere end 12 millioner aktier.
I de kommende dage fortsatte krisen, og det kulminerede med Black Tuesday, den 29. oktober. Det er stadig den værste dag i det amerikanske aktiemarkeds historie. Børstelegrafen var flere timer bagefter noteringen, hvilket øgede usikkerheden. Mange amerikanere ejede ikke aktier, men styrtede til bankerne for at hæve deres opsparinger. Bankerne havde som del af deres spekulation ikke adgang til så mange kontanter, og bankvæsenet brød sammen. Millioner af amerikanere mistede deres opsparinger.
Den amerikanske økonomi havde tidligere oplevet kriser, men ingen i denne målestok. Børskrakket udviklede sig til Den Store Depression, som varede indtil USA trådte ind i 2. Verdenskrig i 1941.
Årene 1929-1933 var de værste i amerikansk økonomisk historie. Millioner af amerikanere mistede i disse år deres job og hjem. Gennemsnitsindkomsten for amerikanske husstande faldt med 40%, hver fjerde amerikaner blev arbejdsløs, og halvdelen af alle bankerne måtte lukke.
I 1933 tiltrådte demokraten Franklin D. Roosevelt som ny præsident. Han var gået til valg på omfattende økonomiske reformer og en akut redningsplan for samfundet ved brug af keynesianismen. I denne teori er det regeringens ansvar at regulere økonomien i krisetider, og denne regulering sker ved store offentlige investeringer.
Roosevelts-reformer i 1930’erne forvandlede ikke blot det amerikanske samfund, men indførte også reformer af aktiemarkedet, for at undgå en gentagelse af 1929. Som del af New Deal blev der dannet institutioner, som skulle sætte retningslinjer for aktiemarkedet og sikre befolkningens opsparinger igennem statsligt garanterede forsikringer.
Kollapset af den amerikanske økonomi (verdens største) havde også store konsekvenser for Europa, især de lande som havde tabt 1. Verdenskrig blev særligt hårdt ramt. På længere sigt var krakket i 1929 og den efterfølgende Depression med at skabe grundlaget for internationale, økonomiske organisationer og aftaler, fx Bretton Woods-systemet.
Grønland er et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Det er verdens største ø med et areal på 2.486.000 km2, en afstand fra nord til syd på ca. 2.670 km og en samlet kystlinje på over 44.000 km.
Forsvarsaftale for Grønland af 1951 blev indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Den indebærer, at USA i regi af NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.
Thule Air Base et forsvarsanlæg på Grønland, anlagt af USA under den kolde krig. Basen stod klar i 1952. Siden 2023 har anlægget været kendt under navnet Pituffik Space Base.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.