Balilla var det italienske fascistiske styres ungdomsorganisation. Den blev oprettet i 1926 under kontrol af undervisningsministeriet og var tiltænkt en helt afgørende rolle under fascismen. Det var her, at børn og unge skulle indpodes med fascismens idealer og formes til ”nye mennesker”, der levede op til disse idealer.
Faktaboks
- Etymologi
-
Organisationen var opkaldt efter en legendarisk barnefrihedshelt, der i 1746 udløste Genovas oprør mod Østrig (egentlig Giovan Battista Perasso, 1735-1781).
- Også kendt som
-
Opera Nazionale Balilla 'Den Nationale Institution Balilla', organisationens officielle navn
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.