Baltikum er området ved Østersøens østkyst bestående af de tre stater Estland, Letland og Litauen. I den nuværende betydning har betegnelsen Baltikum været anvendt siden 1918, da de tre stater blev selvstændige.
Området er overvejende fladt og fugtigt lavland, drænet af et tæt net af floder og vandløb. Naturlandskabet er et resultat af istiderne.
Baltikum var i vikingetiden befolket af en række forskellige folk (estere, livere, kurer, letter, litauere mfl.). Som følge af den tyske ekspansion mod øst i 1100- og 1200-tallet kom disse – bortset fra litauerne – under tysk indflydelse, men dele af det nuværende Estland var i visse perioder under dansk styre. Det af tyskerne og danskerne beherskede område blev opkaldt efter liverne og fik navnet Livland. I reformationstiden blev Livland luthersk.
Litauerne udviklede en egen stat, der fra 1385 i personalunion med Polen blev katolsk og forblev det indtil i dag.
Den Livlandske Krig (1558–1583) og de følgende krige endte med, at næsten hele Livland nord for Daugava i 1629 kom under svensk herredømme; undtagelsen var den sydøstlige del. Området syd for floden Daugava var allerede i 1561 blevet et luthersk hertugdømme under den polske krone med tysksproget øvrighed. Den nordlige del af det gamle Livland kaldtes siden midten af 1500-tallet for Estland, den sydlige for Kurland og den midterste for Livland.
I 1710 erobrede russerne Estland og Livland, men ændrede kun styreformen i ringe grad. Lutherdommen forblev den vigtigste religion. Ved de polske delinger i 1772 og 1795 kom også resten af det gamle Livland under Rusland; desuden blev Litauen i 1795 indlemmet i det russiske rige. I løbet af 1800-tallet forsøgte russerne i voksende grad at russificere området, samtidig med at de lokale befolkningers nationale bevægelser udviklede sig.
I 1918 opnåede de tre baltiske lande selvstændighed, men i 1940 og atter i 1944/1945 blev de indlemmet i Sovjetunionen, der sovjetiserede Baltikum og også forsøgte at russificere det. Ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev landene igen selvstændige.
Indtil 1918 blev ordet baltisk kun brugt om de områder, der havde tysk som forvaltningssprog (Estland, Livland, Kurland) og fortrinsvis om disse områders tysksprogede befolkninger.
I sprogvidenskabelig terminologi anvendes ordet baltisk helt anderledes. Her betegner det den gren af den indoeuropæiske sprogfamilie, de baltiske sprog, der består af lettisk, litauisk og nogle uddøde sprog som oldpreussisk. Derimod er estisk og livisk ikke baltiske sprog, men tilhører den finsk-ugriske sprogfamilie.
For at bidrage til begrebsforvirringen skal det nævnes, at Østersøen på engelsk, fransk og flere andre sprog bogstaveligt kaldes for 'Det Baltiske Hav'.
Selv om der med begrebet Baltikum findes en fællesbetegnelse for de tre stater, så har de dog langt mindre til fælles end de lande, der tilsammen kaldes for Skandinavien eller Norden.
Kun i en forholdsvis kort tid havde alle tre baltiske lande således en fælles historie, nemlig fra 1940 til 1991 som del af Sovjetunionen. I perioden fra 1795 til 1918, hvor alle tre lande tilhørte det russiske rige, var der ganske vist mange ligheder mellem Estland, Livland og Kurland (dvs. mellem det nuværende Estland og Letland), mens Litauen havde en helt anden lovgivning og religion. Derfor giver det bedst mening kun at anvende begrebet Baltikum om tiden efter 1918.
Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013, og som var blevet forsøgt løst med Minsk-aftalerne.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.