Bolivia

Arkæologiske fund viser, at Andesregionen har været beboet i mere end 20.000 år. Omkring 1450 blev området omkring Titicacasøen og Altiplano underlagt Inkariget, der havde sit centrum i Cuzco. Dette område er derfor historisk knyttet til Peru og Ecuador.

Den spanske kolonisering, som førte til Inkarigets fald i 1533, betød, at Bolivia kom under spansk dominans. Koloniseringen tog særlig fart, da der blev fundet enorme sølvforekomster i Potosí og mineraler i andre byer i højlandet. Spanierne tvangsudskrev den oprindelige befolkning til slaveri i minerne, som var blandt verdens største. Byen Potosí blev hurtigt en af verdens vigtigste byer, da store mængder sølv blev udvundet og sendt til det spanske imperium, hvilket spillede en vigtig rolle i Spaniens globale magt og økonomi.

I 1825 befriede en hær under ledelse af Antonio José de Sucre Bolivia, og den 6. august samme år blev landet erklæret uafhængigt af den spanske krone. Sucre var en central figur i den latinamerikanske uafhængighedsbevægelse. Han var en nær allieret af frihedskæmperen Simón Bolívar og blev indsat som Bolivias første præsident.

I de efterfølgende 150 år havde Bolivia flere militærregeringer og en række civile præsidenter, men mange blev væltet af militæret, som har verdensrekord i gennemførte militærkup.

Den Bolivianske Nationale Revolution i 1952 førte til omfattende politiske, sociale og økonomiske reformer, herunder indførelsen af almindelig stemmeret. De følgende år var dog præget af en lang række militærkup, og først i 1982 blev demokratiske valg en fast bestanddel af politisk praksis.

Bolivia er stadig præget af store politiske og økonomiske modsætninger mellem landets elite og den fattige befolkning, mellem højlandet og lavlandet og mellem den oprindelige befolkning og mestizerne.

Læs mere om Bolivias historie

Bolivia grænser op til Chile mod vest, Peru mod nordvest, Brasilien mod nord og øst og til Paraguay og Argentina mod sydøst. Som følge af Stillehavskrigen mod Chile mistede Bolivia i 1884 sin adgang til Stillehavet. Derudover har Bolivia gennem historien mistet betydelige områder til nabolande, herunder Acre-området til Brasilien i 1903 og en stor del af Gran Chaco-området til Paraguay i 1935. Disse territoriale tab har påvirket landets økonomiske udvikling og forstærket Bolivias følelse af isolation.

Der er betydelig variation i geografien og klimaet, fra Andesbjergene i vest til Amazonas' lavland i øst. En tredjedel af Bolivias areal dækkes af Andesbjergene, og mellem de store bjergkæder ligger højsletten Altiplano i 3.500 og 4.000 meters højde. Her findes Titicacasøen, som med sine 3.812 meter over havets overflade er den højest beliggende sejlbare sø i verden. Søen ligger på grænsen mellem Peru og Bolivia. Bolivias højeste bjerg er Sajama, der når en højde på 6.542 meter og ligger nær grænsen til Chile.

Den sydøstlige del af Bolivia er præget af slettelandskab, mens lavlandet i den nordøstlige del går over i Amazonas-regnskoven. Med et areal på 1.098.581 km² er Bolivia det femtestørste land i Sydamerika med en befolkningstæthed på kun 11 indbyggere per km². Næsten halvdelen af befolkningen bor i de fire største byer: La Paz, El Alto, Cochabamba og Santa Cruz.

Klimaet varierer markant fra tropisk klima i den nordøstlige del af landet til vintre med frostgrader på højsletten. Lavlandet har et fugtigt tropisk klima med gennemsnitstemperaturer på 25-30 °C samt kraftig nedbør fra november til februar. I Andesregionen er vintrene kolde, men tørre og solrige, og regnen falder hovedsagelig i november og december. Altiplano har et ørken- og polarklima med kolde vinde. Temperaturen kan falde til frysepunktet om natten, og sne er ikke ualmindeligt i de højereliggende områder.

Læs mere om Bolivias geografi

Bolivias befolkning består officielt af 37 etniske grupper, og blev i 2024 estimeret til ca. 12,4 millioner. Landet har en årlig befolkningstilvækst på 1,35 procent og en gennemsnitlig levealder på ca. 72 år for kvinder og 66 år for mænd.

Landet blev erklæret en flernational stat i 2009, da en ny forfatning trådte i kraft under præsident Evo Morales, der vandt valget i 2005 som landets første præsident af indfødt oprindelse. En af hans vigtigste politiske reformer var at omskrive forfatningen for at anerkende landets kulturelle og etniske mangfoldighed.

Den nuværende præsident, Luis Arce, er både statsoverhoved og regeringsleder, og præsidenten vælges for 5 år ad gangen. Næste valg finder sted i 2025. Den lovgivende forsamling består af et senat med 36 medlemmer og et deputerkammer med 130 medlemmer.

Bolivias økonomi er stærkt afhængig af naturressourcer, især eksport af naturgas og mineraler som zink, sølv og tin samt landbrugsprodukter som soja. Landets industri er beskeden, selv om der er bestræbelser på at diversificere den.

De vigtigste importvarer er maskiner og transportudstyr, gødning og kemiske materialer, der er nødvendige for landbrugs- og industriproduktion. På trods af at Bolivia selv har en produktion af naturgas, importerer landet forarbejdede olieprodukter som benzin og diesel for at dække det indenlandske behov. Der er også en betydelig import af forarbejdede fødevarer, drikkevarer og andre dagligvarer, som ikke kan produceres lokalt. Derudover importerer bolivianerne alt elektronisk udstyr.

Bolivias vigtigste eksportvarer er naturgas, især til nabolandene Brasilien og Argentina, hvilket udgør en væsentlig del af landets eksportindtægter. Derudover eksporterer landet zink, sølv, tin, guld, jernmalm og stålprodukter. I lavlandet eksporterer Bolivia især soja og produkter som sojamel og sojabønneolie. Derudover eksporterer landet kaffe, quinoa og sukker.

Landet har nogle af verdens største reserver af lithium, som bl.a. bruges til batteriproduktion. Selv om produktionen af lithium stadig er under udvikling, forventes det at blive en væsentlig eksportvare i fremtiden.

Bolivias vigtigste samhandelspartnere er Brasilien, Argentina, USA, Kina og Chile. De største investorer i Bolivia er Spanien, Brasilien, Argentina, Kina og USA. Alle landene har fokus på energi- og minesektoren.

Læs mere om Bolivias forfatning og Bolivias politiske partier

Boliviansk kultur er en blanding af mange forskellige traditioner blandt de oprindelige folk, de koloniale påvirkninger og de senere årtiers globalisering. Dette afspejles i musikken, ligesom der selv inden for de enkelte provinser er et utal af forskellige danse, musiktraditioner og klæder. Bolivia er kendt for de mange karneval, der afholdes i løbet af året.

Ifølge Bolivias forfatning fra 2009 er landet en sekulær stat uden en officiel statsreligion, men den romersk-katolske tro er fortsat den mest udbredte religion. Mange oprindelige trosretninger, især blandt Aymara- og Quechua-folkene, er stadig levende og blandes ofte med kristne praksisser. Disse oprindelige trosretninger fokuserer bl.a. på tilbedelse af Pachamama (Moder Jord) og naturens elementer.

Retten til uddannelse er stadfæstet i Bolivias grundlov fra 2009. Uddannelse er gratis og obligatorisk for børn fra 5 til 17 år. Der er indført to-sproget undervisning, så de oprindelige folk undervises på spansk og mindst et af deres egne sprog.

Bolivia har i de senere årtier satset på uddannelse, og en stadig større del af børnene gennemfører i dag skoleforløbet. Kvaliteten af uddannelsen halter imidlertid noget bagefter. Bolivia har mere end 50 højere læreanstalter, hvoraf ⅔ er private og udbyder undervisning til elitens børn.

Læs mere om Bolivias arkitektur og billedkunst, uddannelse i Bolivia, religion i Bolivia

Bolivias forfatning fra 2009 anerkender officielt 37 sprog. Det mest udbredte er spansk, som tales af størstedelen af befolkningen. Det anslås, at op mod 40 procent af befolkningen, især blandt etniske minoriteter, også taler oprindelige sprog. De største af disse sprog er quechua, aymara og guaraní.

Læs mere om sprog i Bolivia

Danmarks diplomatiske forbindelser med Bolivia varetages fra den danske ambassade i Bogotá, Colombia. I en årrække i 1970'erne bidrog Danmark med udviklingsbistand til Bolivia. Samarbejdet blev imidlertid afbrudt i 1980 på grund af den politiske situation og først genoptaget i 1993.

I 1994 blev Bolivia valgt som dansk programsamarbejdsland for udviklingsbistand, og helt frem til 2018, hvor bistandssamarbejdet blev afsluttet, bidrog Danmark med betydelige programmer, der støttede oprindelige folk, landbrug, miljø, uddannelse og udvikling af den private sektor.