Capitol i Rom. I midten Senatorpaladset, Palazzo dei Senatori, opført på ruinerne af det antikke Roms byarkiv, Tabularium. Det flankeres th. af Palazzo dei Conservatori og tv. af Palazzo Capitolino; begge rummer museer. Pladsen og bebyggelsen blev reguleret i 1500-tallet, hvor også statuerne, bl.a. rytterstatuen af Marcus Aurelius, blev opstillet. Fransk stik fra 1600-tallet.

.

Capitol set fra Via del Teatro di Marcello.

.

Rytterstatuen af den romerske kejser Marcus Aurelius på Capitol.

.

Capitol var i antikken en af Roms syv høje beliggende mellem Marsmarken og Forum Romanum.

Faktaboks

Etymologi

Romerske grammatikere nævner, at det latinske Capitolium havde en ældre form Capitodium. Traditionelt har man - i overensstemmelse med romersk sagntradition - anset navnet for at indeholde caput 'hoved'; men ifølge nyere forskning kan der i stedet være tale om en ældre italisk sammensætning *kapistosdiom 'indhegning; befæstning', hvor første led er sproghistorisk identisk med bl.a. græsk kepos 'have' samt dansk hof og hov 'kultsted'.

Også kendt som

Capitolium; på italiensk Campidoglio

Capitolhøjen i det gamle Rom

Podium af Jupiter Optimus Maximus templet
Podiet af Templet for Jupiter Optimus Maximus, som det ser ud i dag inde på Musei Capitolini.
Podium af Jupiter Optimus Maximus templet
Licens: CC BY SA 3.0

Capitolhøjen dannede allerede fra Roms begyndelse et fort. Selvom det var den mindste af Roms syv høje, havde den på toppen to små bakkekamme, der i begyndelsen var dækket af træer. Den mindste og højest placerede af de to blev kaldt Arx (citadel) og var placeret på den nordlige del af Capitolhøjen. Den sydlige del af Capitolhøjen, hvor den anden bakkekam var placeret, blev kaldt Capitolium. Bakkekammen formede et naturligt forbjerg med retning mod Tiberen. Området mellem de to bakkekamme blev i antikken kaldt inter duos lucos (mellem de to bakkekamme) eller Asylum. Ifølge legenden erklærede Romulus, i sine bestræbelser på at grundlægge Rom, en helligdom på stedet, der skulle tiltrække flygtninge. Der er også blevet fundet evidens for bosættelser ved Asylum fra jernalderen (700-800-tallet f.v.t.). I 300-tallet f.v.t. findes der beviser på aristokratiske huse på Arx.

Arx var et sted for forvarsler. Her blev varslerne tydet gennem fuglenes flugt fra en bygning kaldet Auguraculum. Fra dette område havde man udsigt til Albanerbjergene med dets højeste bjerg, Monte Cavo (949 m). Ved siden af stod et tempel til Juno Moneta, gudinden for frugtbarhed og ægteskab. Resterne af templet ligger i dag under kirken Santa Maria in Aracoeli. Templet er kendt for sine gæs, som ifølge traditionen slog alarm, da gallerne forsøgte at invadere citadellet i år 390 f.v.t. Gæssene blev herefter beskyttet af staten Rom. Hvert år efterfølgende blev gæssene båret rundt på bakker med lilla- og guldfarvede puder.

Capitolium var udelukkende et religiøst område, der blev Roms kultcentrum og destination for militærets triumftog. Det er i dette område, at Roms største tempel, Templet for Jupiter Optimus Maximus, blev bygget.

I det sene 100-tal og begyndelsen af det første århundrede f.v.t. blev Tabularium bygget. Det blev bygget ind i skråningen, der vendte mod Forum Romanum. Langs de andre sider af Capitolhøjen blev der i løbet af de første tre århundreder e.v.t. bygget flere lejlighedskomplekser (insulae). De fleste af disse blev dog ødelagt under konstruktionen af Vittorio Emmanuele-monumentet. Til venstre for trappen op til kirken Santa Maria in Aracoeli kan man dog i dag se resterne af et af lejlighedskomplekserne.

Efter 500-tallet e.v.t. vides der ikke så meget om Capitolhøjen. Jupiter Optimus Maximus templet stod stadig, dog uden hverken statuer eller tagsten. Først i 1200-tallet sker der noget igen, da det romerske folk dannede deres egen regering som modsvar til Vatikanet. Det er denne periode, de første faser af Palazzo dei Senatori stammer fra.

Templet for Jupiter Optimus Maximus

Dele af templets podium kan i dag findes på anden sal af Kapitolmuseet (Musei Capitolini) med flere dele spredt ude i museumsgården. I dag er det kun templets podium og dele af dets arkitektoniske terrakottaer, der giver et indblik i templets grandiositet, hvilket også er understøttet af dets størrelse, 53 x 62 meter.

Templet var i etruskisk-italisk stil. 18 store søjler dannede det forreste af podiet (pronaos), bag hvilke tre rum (på latin cellae) var placeret. At der var tre rum, viser, at det ikke kun var Jupiter Optimus Maximus, der blev tilbedt, men også Juno og Minerva, de tre guder, der tilsammen kaldes den Capitolinske Triade. Jupiter, der var Roms hovedgud, var placeret i det midterste rum. Juno havde sit rum til venstre herfor og Minerva i det sidste rum til højre. Ifølge myten lovede allerede Roms femte konge, Lucius Tarquinius Priscus, under krigen mod Sabinerne at bygge templet, men det blev sandsynligvis først færdiggjort af Roms sidste konge, Tarquinius Superbus. Templet blev dog først indviet i Republikkens første år, 509 f.v.t.

Gennem templets levetid brændte det tre gange – i 83 f.v.t., i 69 e.v.t. og i 80 e.v.t. Efter hver brand blev templet genopført med de samme fundamenter og originale plan. Kun efter branden i år 80 e.v.t. ændrede templet udseende, da den gamle stil blev erstattet med den korintiske stil i pentelisk marmor (græsk marmor fra Attika). Dette blev færdiggjort i år 89 e.v.t. af kejser Domitian.

Nyvalgte magistrater ofrede ved templets alter ved deres embedsperiodes begyndelse, og senatet holdt årets første møde inde i templet.

Tabularium

På Capitols østside – i retningen af Forum Romanum – ligger Tabularium. I dag er Tabularium bygget ind i Palazzo dei Senatori. Murene er konstrueret af peperino fra Albanerbjergene.

Man kunne gå fra Forum Romanum op gennem en hvælvet trappe til Asylum mellem de to bakkekamme, Arx og Capitolium. En serie af vinduer i peperinomuren vidner om flere undergrundskamre, der blev brugt som fængsel indtil 1800-tallet. Disse kamre kunne nås via en trappe i dens nordlige ende. Herover fandtes den såkaldte galleriarkade, der spændte monumentets fulde facade mod Forum Romanum. Denne arkade dannede også en passage mellem de to bakkekamme.

Pilastrene er doriske halvsøjler med hvide travertin-kapitæler og -arkitraver. Over arkitraven løb en dorisk metope-triglyf frise. Taget bestod af en kraftig serie af arkader med krydshvælving i opus caementicium. Nede på Forum Romanum ved foden af Capitolhøjen har man fundet rester af en øverste etage bestående af travertin i den korinthiske stil. Oppe på selve Capitolhøjen ville bygningen have fyldt næsten 3000 kvadratmeter, hvilket stort set svarer til størrelsen på Palazzo dei Senatori.

Identifikationen af bygningen som Tabularium stammer fra en indskrift fundet i en af fængselscellerne i 1400-tallet. Her beskrives en konsul Quintus Lutatius Catulus, der i år 78 f.v.t. havde ansvaret for en substructio- (substruktur) og tabulariumbygning. Tabularium refererer til en bygning, der opbevarede Roms bronzetavler og de officielle dokumenter fra den romerske stat – altså et egentligt arkiv. Indskriften behøver ikke nødvendigvis at referere til denne bygning, men det er fristende at lave koblingen.

Nutidens Capitol

Det nuværende Capitol blev anlagt af Michelangelo fra slutningen af 1530'erne. En monumental trappe, flankeret af statuer af Castor og Pollux, fører op til en åben plads, Piazza di Campidoglio. Her anbragtes en antik rytterstatue af kejser Marcus Aurelius. Bronzestatuen blev i 1981 flyttet til Musei Capitolini for at hindre ødelæggelser på grund af forurening.

Pladsen er omgivet af tre paladser, hvoraf det midterste, Palazzo dei Senatori, i dag er Roms rådhus. De to øvrige, Palazzo Nuovo (eller Capitolino) og Palazzo dei Conservatori, er i dag indrettet som museer, Musei Capitolini, der rummer nogle af antikkens fineste kunstværker. Det er i Palazzo dei Conservatori, at man finder resterne af templet for Jupiter Optimus Maximus.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig