Cesare Borgia

I 1498 fik Cesare Borgia tilladelse til at nedlægge sine kirkelige embeder, og efter en alliance mellem faderen, Alexander 6., og den franske konge Ludvig 12. modtog han et fransk hertugdømme. Han blev herefter betitlet hertug af Valentinois, der gav ham det italienske tilnavn Il Valentino. I 1499 blev han gift med en søster til kongen af Navarra, der på det tidspunkt fortsat var styret fra Frankrig. I en kort periode var Cesare Borgia også i den franske konges tjeneste og førte an i nogle af dennes erobringstogter.

Da Cesare Borgia vendte tilbage til Rom år 1500, lod han sin søster Lucrezia Borgias mand dræbe for at fremme sin sag ved pavehoffet. Cesare Borgias mange militære og politiske aktiviteter var med til at skabe et billede af ham som en hensynsløs person, der ikke holdt sig tilbage, når blot han opnåede, hvad han ville. Disse egenskaber brugte han, da han som krigsherre for de pavelige hærstyrker skulle udbygge Kirkestatens territoriale indflydelsessfære. De øvrige italienske magter betragtede med stigende bekymring Cesare Borgias erobringskrig i Midt- og Norditalien.

Niccolò Machiavelli portrætterede Cesare Borgia som forbillede for en fyrste. I flere af sine skrifter vendte Machiavelli tilbage til hans felttog i landskabet Romagna. For at oprette ro og orden i de områder, der kom under hans kontrol, indsatte Cesare Borgia en sine egne betroede mænd, Ramiro de Lorqua. Denne var af spansk oprindelse som mange af dem, han havde omkring sig. Men da denne fik for megen magt og derfor også blev en konkurrent, fik Cesare Borgia ham henrettet. Det var imidlertid massakren i byen Senigallia ud mod Adriaterhavet, der vakte Machiavellis særlige opmærksomhed. Her gennemførte Cesare Borgia i 1502 et regulært blodbad på de lokale herremænd, der havde sat sig imod Kirkestatens planer for området.

Da faderen døde i 1503, faldt alle de store ambitioner til jorden. Cesare Borgia havde ikke indflydelse nok ved pavehoffet til at kunne påvirke valget af den nye pave og sikre sin fremtid. Han blev arresteret af den nye pave, Julius 2., og, da denne løslod ham, vendte han tilbage til Spanien, hvor han påny blev fængslet. Først efter et langtvarigt fangenskab lykkedes det i 1506 Cesare Borgia at undslippe. Da han ikke længere kunne mønstre den franske og den spanske konges støtte, flygtede han til sin svoger, kongen af Navarra, i hvis tjeneste han faldt under en belejring året efter.

Cesare Borgia var myteomspunden i sin samtid, og hans usædvanlige liv har siden inspireret talrige forfattere og kunstnere.

• Lucrezia Borgia
• Niccolò Machiavelli
• fyrste
• Italiens historie 1350-1796