Danish Crown

Danish Crown-navnet blev første gang brugt, da de to andelssvineslagterier i Kolding og Vojens fusionerede i 1970. Senere blev det en del af en anden fusion, hvor Tulip i Vejle var det fortsættende selskab. Tulip kunne i øvrigt føre sine rødder tilbage til det første danske andelssvineslagteri, Horsens Andels-Svineslagteri, stiftet i 1887.

I 1990 fusionerede slagteriselskaberne Wenbo, Østjyske og Tulip, og de valgte igen at bruge Danish Crown som det fælles navn. I 1994 sluttede Slagteri Syd sig til fusionen. Herefter stod Danish Crown for ca. halvdelen af alle svineslagtninger i Danmark og var blevet Europas største slagterivirksomhed.

Med slagtning af omkring 15 mio. svin hvert år, en stor oksekødsdivision, en omfattende eksport og omkring 26.000 ansatte blev Danish Crown en af Danmarks absolut mest betydningsfulde virksomheder.

Det var og er samtidig en meget internationalt orienteret virksomhed med eksport til over 130 lande. Desuden har man haft og har til dels stadig store produktionsfaciliteter i især England, USA, Polen, Tyskland, Sverige og senest også i Kina.

Et af koncernens store datterselskaber var kødkonservesfabrikken Plumrose i USA. Det havde Vestjyske Slagterier overtaget fra ØK året inden fusionen med Danish Crown. Men det lykkedes aldrig at skabe de store resultater, og med en ny strategi, hvor Danish Crown ville satse mere på Asien og ikke mindst Kina, blev Plumrose solgt fra i 2017. Køber var det brasilianske JBS S.A., verdens største kødforarbejdningsvirksomhed og med en omsætning, der var seks gange større end Danish Crowns.

Samme JBS stod også som køber to år senere. Denne gang handlede det om det store datterselskab Tulip Food Company. Det var især kendt for at levere bacon til de engelske morgenborde, og det var denne del af koncernen, der skulle realisere visionen om en stadig større forædlingsdel og dermed bringe andelsejerne en større gevinst pr. leveret kilo. Men lige siden dannelsen i begyndelsen af 1990’erne, havde selskabet haft store problemer med at skabe overskud.

Til sidst måtte Danish Crown opgive og solgte i 2019 Tulip til Pilgrim’s Pride for 2,4 mia. kr. Køberen, der var ejet af JBS, var et amerikansk selskab, der ønskede at komme ind på det europæiske marked.

Med salget sagde Danish Crown farvel til Englands største svinekødsforarbejder med i alt tolv produktionsanlæg, 6.000 ansatte og en årlig omsætning på næsten 9 mia. kr. Det indgik dog i aftalen, at Danish Crown fik en langtidsaftale med den nye ejer om at levere store mængder svinekød. Ugentligt leverer Danish Crown 50.000 slagtede svin til det tidligere Tulip Food Company, hvor det bliver omdannet til 900 ton bacon til de engelske forbrugere hver uge.

Samtidig ændrede man det ellers meget stærke brand Tulip Foods til Danish Crown Foods og med mærker som Mou, GØL, Steff-Houlberg og det økologiske Den Grønne Slagter.

I 2016 præsenterede Danish Crowns daværende CEO, Jais Valeur, en ny strategi for virksomheden, 4WD, Four Wheel Drive, med fire fokusområder. Med en ny retning skulle indtjeningen løftes markant og være med til at give ejerne en markant højere afregning pr. kilo end de europæiske konkurrenter.

Midlerne skulle være at fokusere endnu hårdere på de fire såkaldte hjemmemarkeder, hvor man havde produktionsanlæg, nemlig Danmark, Sverige, England og Polen. Man ville også satse mere på foodservice og innovation, mere økologi og flere specialprodukter og også knytte de enkelte enheder tættere sammen. Sidst men ikke mindst ville man satse meget mere på det kinesiske marked.

Fra anden halvdel af 2021 kom Danish Crown i store vanskeligheder og lå i bunden i forhold til andre europæiske slagterier på afregningspriser. Da man i 2016 fastlagde den nye strategi, var målet at ligge 60 øre højere pr. kilo svinekød end et vægtet gennemsnit af slagterier i fire andre europæiske lande. I midten af 2024 lå man omkring tre kroner under.

For de enkelte leverandører betyder det meget store tab, og for slagteriselskabet så store milliardtab, at selskabets eksistens er truet. I 2023 kom man således ud med et underskud på 2,3 mia. kr. Det er ikke kun det svigtende kinesiske marked, der er skyld i miseren. Samlet kan der peges på problemer på tre vigtige områder.

Danish Crowns manglende konkurrenceevne gav som også udslag i, at de enkelte andelshavere mistede store indtægter. Blandt de ca. 5.300 andelshavere blev der rejst rejst et krav om store ændringer både i virksomheden og i den folkevalgte ledelse.

Det resulterede i en vedtægtsændring i efteråret 2024, så bestyrelsen ud over fem andelshavere og tre medarbejdervalgte medlemmer også kom til at bestå af fem eksterne medlemmer. Som noget helt nyt for en andelsvirksomhed blev der lagt op til, at formandsposten besættes af et af de eksterne medlemmer. Ny formand blev Søren Schou, tidligere administerende direktør for A. P. Møller – Mærsk.

Utilfredsheden med de dårlige afregningspriser resulterede også i, at flere store andelshavere forlod Danish Crown. De begyndte i stedet at levere til det tysk-ejede Tican med slagterier i Thisted og Brørup og til det privatejede DanePork i St. Lihme mellem Vejle og Billund. Tican slagtede i 2023 ca. 2,8 mio. svin, og ifølge Børsen regner slagterier med at komme op på 4,5 mio. slagtninger om året, dvs. det halve af Danish Crown.

Den udvikling betød at den administrerende direktør siden oktober 2015, Jais Valeur, stoppede og blev erstattet af Niels Duedahl, der indtil september 2024 var leder af et andet andelsselskab, nemlig energi- og it-selskabet Norlys.

En af hans første handlinger var at skære et ledelseslag væk og dernæst fyre 500 funktionærer, især på hovedkontoret i Randers.

Man vil også satse på at hæve forædlingsgraden. Allerede i 2022 åbnede en ny baconfabrik i Rochdale ved Manchester efter en investering på en milliard kroner.

Virksomheden har dog haft betydelige startvanskeligheder, ligesom flere af Danish Crowns øvrige datterselskaber også har haft udfordringer med at levere et tilfredsstillende resultat.

• slagteri
• svin
• andelsbevægelsen
• Tican Fresh Meat
• DanePork