Kvartærtiden er karakteriseret ved store klimasvingninger, der udmønter sig i istider afbrudt af varmeperioder, mellemistider. I istiderne var havniveauet lavt; der dannedes gletsjere i det nordlige Rusland, Skandinavien og Skotland, hvorfra de bredte sig ud over det omliggende lavland og etablerede store isformationer, tilsammen benævnt Det Nordeuropæiske Isskjold i Nordeuropa, bl.a. i Danmark. I mellemistiderne var isen væk, og der var land og hav omtrent som i nutiden.
De ældste kvartære aflejringer i Danmark er fra Menap-istiden. Der findes kun ganske få aflejringer herfra, men de viser, at Danmark var isdækket.
I den efterfølgende periode, Cromer-mellemistiden, var klimaet omtrent som nutidens, og Danmark var skovklædt. Fra perioden kendes kun enkelte søaflejringer.
Elster-istiden , en af de store istider, afløste mellemistiden. I begyndelsen blev det arktiske klima to gange afbrudt af korte perioder med mildt klima — de såkaldte interstadiale tider. Fra selve nedisningen findes moræne- og smeltevandsaflejringer, som viser, at Danmark blev overskredet af i hvert fald tre forskellige isstrømme fra Den Skandinaviske Halvø.
Under afsmeltningen i slutningen af Elster og ind i den efterfølgende Holstein-mellemistid var Sønderjylland og de vestlige limfjordsegne dækket af hav. Aflejringerne fra den periode indeholder arktiske bløddyr og foraminiferer, der afløses af mere varmekrævende former. Ved en landhævning i løbet af mellemistiden trak havet sig bort, og det danske landområde blev større. Om landet i Holstein vides meget lidt, da der kun er fundet få søaflejringer. Det ser ud til, at plantevæksten omkring søerne var præget af næringsfattige jordbundsforhold.
Den efterfølgende Saale-istid var også en stor istid. I begyndelsen af denne blev det arktiske klima to gange afløst af milde, interstadiale perioder. Fra Saale kendes ikke blot aflejringer, men også rester af landskaber. Bakkeøerne, der ligger i Vestjylland, er de højeste dele af denne istids landskaber, hvis lavere dele er dækket af smeltevandssletter fra den efterfølgende istid. I Danmark findes aflejringer fra mindst tre forskellige skandinaviske isstrømme fra Saale-istiden; den første fra en nordøstlig retning, den anden fra sydøst via Østersølavningen og den sidste atter fra nordøst.
I Nordjylland trængte havet ind i slutningen af Saale, og herefter begyndte aflejringen af en over 100 m tyk marin lagserie, der foruden aflejringer fra slutningen af Saale omfatter hele den efterfølgende Eem-mellemistid for ca. 132.000-114.000 år siden og den første del af sidste istid, Weichsel. Baggrunden for denne langvarige havdækning af Nordjylland menes at være en tektonisk indsynkning. Eem-havet var varmere end nutidens med en rig fauna af bl.a. foraminiferer. I det sydlige Danmark trængte havet først ind i begyndelsen af Eem, og det trak sig tilbage igen inden slutningen af mellemistiden. Disse to havområder var adskilt af et landområde, hvorfra der kendes ganske mange søaflejringer. De viser, at landet var skovklædt og havde varme somre og milde vintre.
I en af søaflejringerne mente man tidligere at have fundet spor af Eem-mellemistidens menneske, idet der ved Hollerup Kiselgurgrav nær Langå, sydvest for Randers, er fundet dådyrknogler, som ansås for at være spaltet af mennesker (neandertalere). Nye undersøgelser af knoglerne, publiceret i 2012, anfægter dog denne formodning (fremsat i 1950'erne af zoologen Ulrik Møhl), idet man ikke har fundet spor af menneskelig bearbejdning.
Under den sidste istid, Weichsel, var isudbredelsen mindre end i både Elster og Saale. Weichsel-istiden varede fra 114.000 til 10.000 år før nu. I den første del af istiden var der to milde interstadialer. Mens det nordlige Jylland var dækket af hav tidligt i Weichsel, lå den øvrige del af Danmark i lange perioder som en del af den nordeuropæiske tundrasteppe, også kaldet mammutsteppen.
De første gletsjerfremstød kom fra hhv. nord og sydøst, men tidspunktet for og udbredelsen af disse er ikke fuldt klarlagt. Den glaciale hovedbegivenhed indtraf for ca. 18.000 år siden, da isen fra nord og nordøst rykkede frem til hovedstilstandslinjen i Jylland. Efter nordøstisens tilbagesmeltning fulgte for 16.000 år siden en isfremrykning fra sydøst til den østjyske israndslinje. Fra bortsmeltningen af denne is er der adskillige spor af israndsstillinger over de danske øer, bl.a. fra det såkaldte Bælthavsfremstød. Da isen forsvandt, lå størstedelen af Danmark over havet. En undtagelse var Vendsyssel, hvis lavere dele blev overskyllet af ishavet (Yoldiahavet) for 15.000 år siden. Tre årtusinder senere indledtes den landhævning, som trængte ishavet bort og introducerede Fastlandstiden.
Weichsel-istidens sidste del kaldes Senglacialtiden. Landet var isfrit bortset fra isolerede dødisforekomster. Kolde perioder vekslede med de lune Bølling- og Allerød-interstadialer, og sparsom tundravegetation vekslede med frodigere plantevækst.
Vor tid, Postglacialtiden, begyndte for 10.000 år siden. På den tid var isen smeltet bort fra det sydlige Skandinavien. Udviklingen i Postglacialtiden faldt i tre hovedfaser. I den første, Fastlandstiden, var det danske landområde langt større end i dag; Danmark var bl.a. landfast med England. Derefter trængte Litorinahavet (Stenalderhavet) frem ved en hastig havstigning forårsaget af bortsmeltningen af iskapper andre steder på Jorden. Siden har landhævningen tørlagt tidligere havdækkede områder nord for en linje fra Nissum Fjord til det nordlige Falster. Den postglaciale vegetationsudvikling indledtes med en lys pionerskov, som efterfulgtes af en tæt, mørk urskov. Ved menneskets indgreb opstod kulturlandskabet.
Kommentarer (2)
skrev Niels Agerbirk
Det virker som om at der er noget galt med illustrationerne. Figuren om istiden forekommer to gange, der er en tilsyneladende irrelevant figur om Maribos industrielle udvikling, og det er svært at forstå den generelle rækkefølge af figurerne. Det er uheldigt i sig selv, men også fordi teksten ofte bygger på at man parallelt orienterer sig i en figur, f.eks. for navne som centralgraven (kaldet "Central Graven", er det virkelig den autoriserede stavning? Jeg tror ordet er i modstrid med generelle regler for orddeling på dansk). Hvis jeg må foreslå en ny figur, så skulle det være 2-3 repræsentative eksempler på dybdeprofiler /lagserier ned gennem den danske undergrund, da det er svært at følge med i de mange tykkelser og beskaffenheder af lag omtalt i teksten. Det er i øvrigt en meget informativ artikel, måske med et vel højt abstraktionsniveau hvis man sigter på en orientering for den almene læser.
svarede Lars Stemmerik
Tak for dine kommentarer. Artiklen trænger ganske rigtigt til en opdatering og det vil jeg få gjort hurtigst muligt.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.