El Niño

El Niño påvirker vejret i det tropiske bælte, tydeligst i Sydamerika, men også i Nordamerika og Østafrika kan man spore tydelige effekter. I årene 1982-1983, 1997-1998 og 2015-2016 opstod der særlig kraftige El Niño’er med omfattende vejrmæssige forandringer. Eksempelvis gav de tørke i Indonesien, hvor især 1998 bliver husket for omfattende naturbrande i området med stor røgforurening i Sydøstasien. Ved El Niño optræder tørke normalt også i Australien og på Filippinerne, mens det sydlige USA rammes af køligt og regnfuldt vejr.

Sædvanligvis opstår der færre tropiske orkaner i Atlanterhavet under en El Niño pga. stærkere østenvinde i atmosfæren. Disse vinde forhindrer opbyggelsen af store vertikale skysystemer.

Om El Niño’er har en påviselig effekt på vejret på højere breddegrader, fx i Europa, er genstand for intens forskning, men noget tyder på, at Nordeuropa kan rammes af koldere vintervejr under en El Niño.

El Niño-forløbet har tilbagevendende hændelsesforløb, hvilket lægger op til, at man kan forudsige fænomenet. Det forsøger man ved hjælp af simuleringsmodeller, der ligner almindelige vejrforudsigelsesmodeller, blot er der taget meget mere hensyn til havet. Kvaliteten kan endnu ikke helt sammenlignes med vejrprognoserne, men der er nu systematiske forudsigelser nogle måneder frem. Både El Niñoen 1997-1998 og den i 2015-2016 var meget kraftige og blev forudsagt med en vis succes, mens en svagere El Niño i 2002 blev forudsagt korrekt.

Tilsyneladende spiller El Niñoer også en betydningsfuld rolle for det globale klima og dets forandringer. Det sker formentlig igennem en kobling til det globale kulstofkredsløb, der styrer atmosfærens indhold af kuldioxid. Den kraftige el Niño i 2015-2016 afgav store energimængder til atmosfæren, så det efterfølgende ikke var muligt at vende tilbage til temperaturforholdene før denne.

• La Niña