Elena Kagan er en af ni højesteretsdommere i USA's højesteret. Hun blev uddannet med en bachelorgrad i historie fra Princeton i 1981 og opnåede senere en kandidatgrad i jura fra Harvard Law School i 1986.
Kagan har blandt andet arbejdet som fuldmægtig for højesteretsdommer Thurgood Marshall ved den amerikanske højesteret i 1987. Hun har også været ansat som juraprofessor ved University of Chicago Law School. Præsident Bill Clinton ansatte Kagan som bl.a. indenrigspolitisk rådgiver, og hun bestred denne post i årene 1995-1999. Efterfølgende blev hun igen ansat som juraprofessor, denne gang ved Harvard Law School, hvor hun også fungerede som dekan i årene 2003 til 2009.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.