Helicobacter pylori
Figur 1. Eleektronmikroskopisk snitpræparat af Helicobacter pylori. PG: peptidoglycanlaget i cellevæggen, CV: cellevæg, S: septum mellem to dørteceller, FL: to tværskårne flageller.
Streg: 0,2 µm, forstørrelse : 70.000 x
Fra N. Høiby & Å. Bengård Andersen ' Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin' 5. udgave, FADLs Forlag 2021
Helicobacter pylori
Licens: CC BY SA 3.0

Helicobacter Pylori er en bakterie, der kan forårsage sygdomme i maven hos mennesker. I 1983 opdagede de to australske forskere B.J. Marshall og J.R. Warren, at H. pylori forårsager mavekatar, mavesår og tolvfingertarmssår og som komplikation hertil også mavesækkræft og en speciel lymfekræfttype (MALT-lymfom) hos mennesker. H. pylori-infektionen er en af de mest udbredte infektioner i verden. Indtil 1989 blev bakterien fejlagtigt benævnt Campylobacter pylori.

Faktaboks

Etymologi
Første led i ordet Helicobacter kommer af græsk helix 'snoning, spiral', andet led -bacter er en latiniseret form af græsk baktron, sideform til bakterion 'lille stav'

Forskning i Helicobacter Pylori

B.J. Marshall og J.R. Warren fik nobelprisen for deres opdagelse i 2005. H. pylori er den første bakterie, som af WHO er blevet betegnet som kræftfremkaldende. Det bekræfter den danske nobelpristager Johannes Fibigers (1867-1928) dyreksperimentelle fund: Han fandt ud af, at rotter, der er blevet inficeret med rundormelarver i mavesækkens slimhinde, udviklede kræftsvulster, hvilket vil sige, at infektion og dermed inflammation kunne medføre kræft. Denne opdagelse fik Fibiger Nobelprisen for i 1927, men det var de australske forskere, der viste, at infektion i maveslimhinden også kunne medføre kræft hos mennesker.

Udseende og dyrkning

Helicobacter Pylori er en gramnegativ S-formet eller krum stavformet bakterie. Bakterien er bevægelig med flere flageller siddende i den ene ende (polært multitrikt) (Figur 1). Kokkoide (runde) former dannes efter udsættelse for atmosfærisk luft, hvorfor bakterien er svær at identificere ud fra formen alene. Den er vanskelig at dyrke, da den kræver forskellige tilsætningsstoffer til dyrkningsmediet, lav iltkoncentration (mikroaerofil) og CO2 i atmosfæren.

Smitteforhold

Smitteforholdene er ikke sikkert fastlagt, men bakterien er kun påvist hos mennesker, og smitten foregår oftest inden for familien ved fækal-oral smitte. 85% af de inficerede oplever ikke symptomer eller komplikationer. Selvom mavesaften er meget sur og dræber de fleste bakterier, kan H. pylori overleve, fordi den laver et stærkt enzym (urease), som omdanner urinstof i vævet til ammoniak og kuldioxid, hvorved syren neutraliseres. Bakterien lever mellem slimlaget og slimhinden i mavesækken og kan fremkalde betændelse, som er årsagen til sygdommen og komplikationerne.

Påvisning af Helicobacter Pylori

Påvisning af H. pylori i vævet gøres direkte ved bakteriologisk undersøgelse af små vævsstykker (biopsier) udtaget ved en gastroskopi. Det kan også gøres indirekte ved påvisning af antistoffer mod bakterien i en blodprøve eller ved påvisning af 13C-mærket kuldioxid i udåndingsluften efter indtagelse af 13C-mærket urinstof, som spaltes af bakteriens ureaseenzym. I biopsierne kan bakterien påvises med en hurtig test for dens urease, ved mikroskopi af vævet, ved dyrkning og bakteriens antigener kan også påvises i afføringen.

Sygdommene behandles meget effektivt med en kombination af et syrehæmmende lægemiddel og af flere typer antibiotika givet som tabletter, således at tilbagefald som regel undgås.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig