Hideki Yukawa var en japansk fysiker, professor i Osaka og Kyoto. Han modtog som den første japaner Nobelprisen i fysik i 1949.
Inspireret af Werner Heisenbergs teori for kernekræfter forudsagde Yukawa i 1935 eksistensen af et "tungt kvantum", en meson, som udveksles mellem protoner og neutroner. Teorien blev først kendt i Vesten fra 1937, og partiklen blev senere identificeret som den i 1947 opdagede pion. To år senere modtog Yukawa Nobelprisen for sin forudsigelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.