IUCN

IUCN er en international naturbeskyttelsesorganisation, som blev grundlagt i 1948 og har hovedkontor i Schweiz. Selv om IUCN er mindre kendt i offentligheden, har organisationen stor global indflydelse på naturbeskyttelsesområdet, bl.a. inden for FN. IUCN står bag flere internationale konventioner og dokumenterer løbende udviklingen af verdens natur fx gennem udgivelse af rødlister over truede dyre- og plantearter.

Faktaboks

Også kendt som: International Union for Conservation of Nature

En vigtig, men forholdsvis ukendt organisation

IUCN har ikke til formål at påvirke offentligheden direkte for at fremme naturbeskyttelse og er af samme grund mindre kendt i den bredere befolkning. Til gengæld har IUCN stor indflydelse gennem samarbejder med en bred række af regeringer, internationale organisationer og NGO'er om at beskytte verdens natur.

Eksempelvis har IUCN observatørstatus i FN og har spillet en vigtig rolle i skabelsen af adskillige internationale konventioner, som skal fremme bevaringen af naturværdier, både på regionalt og internationalt niveau. Disse omfatter bl.a. Ramsarkonventionen (1971), UNESCO’s Verdensarvskonvention (1972) og CITES-konventionen (1975).

IUCN var også initiativtager til skabelsen af Verdensnaturfonden (1961), der fungerer som en komplementær organisation, som arbejder for at rejse offentlig støtte til naturbevaring. Af samme årsag er den langt bredere kendt end IUCN.

Global naturbeskyttelse

IUCN udførte tidligt et omfattende arbejde for at undersøge den miljøpåvirkning, som forskellig menneskelig aktivitet, fx brug af pesticider, har på naturens mangfoldighed (biodiversitet). Det er blevet brugt til at understøtte skabelsen af internationale standarder for håndteringen af industrielle miljøpåvirkninger.

Organisationen har ligeledes haft et stort fokus på at beskytte forskellige dyre- og plantearter og de særlige levesteder (habitater), som er nødvendige for deres overlevelse. Det er bl.a. sket gennem udvikling af internationalt anerkendte kategorier af naturområder, som kan bruges til sammenlignende undersøgelser af naturens tilstand. IUCN dokumenterer dog ikke kun naturens tilstand og skaber internationale standarder, men udvikler også globale og regionale handlingsplaner.

I 1980 udsendte IUCN en plan for bevarelse af Jordens naturværdier (World Conservation Strategy), fulgt op i 1991 af Caring for the Earth. A Strategy for Sustainable Living, der understreger princippet om bæredygtig udvikling og lokalbefolkningens rolle i beskyttelse, bevaring og udnyttelse af det naturlige dyre- og planteliv.

IUCN's regionale indsats har bl.a. omfattet en handlingsplan for Europa (Action Plan for Protected Areas in Europe, 1994), men er i stigende grad rettet mod at sikre biodiversitet i udviklingslande i Asien, Afrika og Latinamerika.

IUCN's rolle i internationale konventioner

IUCN påvirker også lovgivningsmæssige rammer inden for naturbevarelse. Det sker bl.a. på fredningsområdet ved at skabe en række internationale konventioner på naturbeskyttelsesområdet.

Ramsarkonventionen

En af de internationale konventioner, som IUCN har været involveret i at formulere og implementere er Ramsarkonventionen (1971), som beskytter vådområder af international betydning, særligt som levested for fugle.

172 lande har tiltrådt Ramsarkonventionen, herunder Danmark, som siden sin tilslutning i 1977 har udpeget 28 Ramsarområder med et samlet areal på 7.300 km². Sekretariatet, der forvalter konventionens internationale aktiviteter, er baseret i IUCN’s hovedkvarter i Schweiz.

Verdensarvskonventionen

IUCN var også med til at udarbejde de første udkast til UNESCO’s Verdensarvskonvention, som siden 1972 har skabt en international ramme for beskyttelse af både natur- og kulturarv af enestående værdi for hele menneskeheden.

Siden da har IUCN fungeret som rådgivende organ for UNESCO’s Verdensarvscenter i forhold til naturarv. Eksperter fra IUCN medvirker bl.a. til at vurdere, om steder nomineret af UNESCO’s medlemslande er værdige til optagelse på UNESCO’s Verdensarvsliste, der bl.a. omfatter Galápagosøerne i Ecuador, Illulissat isfjord i Grønland og Serengeti Nationalpark i Tanzania.

CITES-konventionen

En tredje vigtig international aftale, som IUCN var initiativtager til, er CITES-konventionen, som siden 1975 har kontrolleret international handel med vilde dyr og planter for at beskytte udryddelsestruede arter. Konventionen omfatter ca. 6.000 dyrearter og 33.000 plantearter. I Danmark har konventionen været gældende siden 1977, og i 2024 havde 184 stater tiltrådt konventionen.

International erfaringsudveksling

IUCN's medlemmer omfatter både regeringer, officielle institutioner og private organisationer, bl.a. Danmarks Naturfredningsforening. Medlemmerne tæller mere end 1.400 organisationer på verdensplan. Med medlemskabet kan disse ikke kun drage fordel af det arbejde, der udføres af IUCN’s henved 900 ansatte, men også organisationens omfattende frivillige internationale netværk af mere end 16.000 eksperter inden for forskellige fag på naturbevaringsområdet, fra geografi til biologi.

Den frie udveksling af data, nye tanker og erfaringer i organisationens internationale ekspertnetværk spiller en afgørende rolle ved udformningen af globale fællesregler, bl.a. klassificeringen af naturområder i seks beskyttelseskategorier (1992). IUCN udgiver også tidsskriftet IUCN Bulletin.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for UNESCO

Helle Jørgensen

Lektor, University of Birmingham