Joakim Skovgaard var en dansk maler, billedhugger og kunsthåndværker. Som broderen Niels blev han udlært malersvend og var elev af sin far, P.C. Skovgaard; han studerede på Kunstakademiet 1871-76 og hos Léon Bonnat i Paris vinteren 1880-81.
Joakim Skovgaard optog traditionen fra guldalderen gennem sin far, men blev i Paris påvirket af realismen. 1882-84 og 1886-87 opholdt han sig i Italien og Grækenland, bl.a. sammen med Kristian Zahrtmann.
Her studerede han antikken, den tidlige kristne kunst, middelalderen og ungrenæssancen, der stod centralt for symbolismen, som han efterhånden blev optaget af, fx det stiliserede, dekorative Kristus fører røveren ind i paradiset (1890, Hirschsprung).
Skovgaard var i 1891 medstifter af Den Frie Udstilling, hvor han siden udstillede. Fra 1884 eksperimenterede han ligesom sine søskende, Thorvald Bindesbøll og andre med dekoreret og glaseret keramik, fx fadet Eva med slangen (1888, Kunstindustrimuseet). Bindesbøll og Skovgaard skabte sammen Dragespringvandet (1888-1923) og Bjørnespringvandet (1900-01), hhv. på Rådhuspladsen og i Rådhuset i København.
Symbolismens fokusering på det åndelige, det religiøse, sammenkædningen af liv og kunst var Skovgaard fortrolig med fra sit barndomshjem. Han var blevet konfirmeret af Grundtvig, og hans kristne tro fulgte ham hele livet.
På denne baggrund udførte han i 1886 illustrationer til Grundtvigs vise Den signede dag og det monumentale maleri Kristus i de dødes rige (1891-94, Statens Museum for Kunst), hvor det realistiske formsprog udtrykker den religiøse oplevelse. Skovgaards hovedværk er udsmykningen i Viborg Domkirke (1897-1906) med freskoer fra Det Gamle og Det Nye Testamente.
Den forenklede, fladebetonede, primitivistiske stil peger frem mod modernismen, som den fremstod hos Niels Larsen Stevns, der var blandt medarbejderne ved udførelsen. 1921-27 forestod Skovgaard mosaikudsmykningen af apsis i Lunds Domkirke.
Han lod sig også inspirere af danske sagn og folkeviser, som han illustrerede og hentede motiver fra til fx udsmykningen af to bryllupssale på Københavns Rådhus (påbegyndt 1926, fuldført af sønnen Johan Thomas Skovgaard mfl.) og forlæg til billedtæpperne på Christiansborg (1920-27, Kunstindustrimuseet).
Joakim Skovgaard var professor ved Kunstakademiet 1909-21, direktør 1920-24. Han modtog Eckersbergs Medalje 1892, Thorvaldsens Medalje 1923.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.