Johannes Stark

I 1905 påviste Stark Dopplereffekten i lyset fra bevægede brintioner i et vakuumrør; det var den første påvisning af effekten ved en jordisk lyskilde. I 1913 opdagede han en opsplitning af spektrallinjer i et elektrisk felt (Stark-effekten), et arbejde, der indbragte ham Nobelprisen i fysik i 1919.

Starks vanskelige personlighed og stærke angreb på relativitetsteorien og kvanteteorien førte til stigende isolation blandt kolleger. I 1930 meldte han sig ind i nazistpartiet, og efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev han udnævnt til præsident for Physikalisch-Technische Reichsanstalt, men blev afskediget i 1939 efter stridigheder med nazistiske overordnede.

I 1947 blev han af en lokal afnazificeringsdomstol i Bayern idømt fire års strafarbejde, men en appeldomstol fandt ham i 1949 "mindre belastet" og ændrede dommen til en bøde.

• Dopplereffekt
• Stark-effekten

• Nobelkomitéens begrundelse