John Clarke Slater var en amerikansk fysiker, der er kendt som pioner i anvendelsen af kvantemekanik. I 1924 udviklede han sammen med Niels Bohr og H.A. Kramers en vigtig teori for vekselvirkningen mellem stof stråling, som dog hurtigt viste sig at være forkert. Ikke desto mindre var teorien et vigtigt skridt på vejen hen imod opfindelsen af kvantemekanikken året efter.
Efter kvantemekanikkens fremkomst i 1925 udviklede Slater metoder til at forstå atomer, molekyler og stoffers magnetiske egenskaber.
Slater blev professor ved MIT i 1930. Han gav vigtige bidrag til studiet af faste stoffer op igennem 1930'erne, og hans laboratorium ved MIT blev førende på dette område.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.