Københavns Metro

Første etape, der åbnede 2002, går fra Nørreport over Christianshavn og videre til Amager i to linjer til hhv. Lergravsparken og Ørestad (Vestamager). Strækningen i første etape er på 11 km, hvoraf 6 km er bygget som tunnel i kalklag 20-30 m under jordoverfladen.

Anden etape, der åbnede 2003 går fra Nørreport over Frederiksberg til Vanløse, en strækning på 6 km, hvoraf de 4 km er i tunnel. Fra Frederiksberg til Vanløse benyttes den tidligere såkaldte stik- eller sidebane på S-banen.

Tredje etape på Østamager, der går fra Lergravsparken til Københavns Lufthavn i Kastrup, en strækning på 4 km, åbnede i efteråret 2007. Den er anlagt langs en tidligere privatbane (Amagerbanen).

De tre etaper dækker strækninger på i alt 21 km og omfatter i alt 22 stationer, hvoraf ni er tunnelstationer. Seks tunnelstationer er dybe med perronen liggende 18 m, for Nørreports vedkommende dog 20 m, under gadeplan. De resterende tre tunnelstationer ligger lige under gadeplan.

Den fjerde etape var Metro Cityring der blev taget i brug i 2019 og har 17 stationer.

På alle tunnelstationer er perronen adskilt fra sporene ved glasvægge med skydedøre, der åbner og lukker samtidigt med togdørene. Intet sted på tunnelstrækningerne er der mere end 300 m til nærmeste udgang, idet der mellem tunnelstationerne er etableret tunnelskakte med nødudgang.

Hvor metroen ikke kører i tunnel, anlægges banen i åben grav, på terræn, på dæmning eller på højbane. Baneanlægget er her beskyttet af gabionsvægge. Stationerne på denne del har ikke vægge mellem perron og spor, men et detektorsystem stopper tog på vej mod stationen, såfremt nogen opholder sig i sporet.

Alle stationer er forsynet med bl.a. informationssystemer, kameraovervågning, opkaldsmuligheder til kontrolcentret og nødstop af tog.

Der blev til metroens første tre etaper anskaffet 34 togsæt, bygget i Italien hos AnsaldoBreda og designet af det italienske designteam Giugiaro Design.

Et togsæt består af tre vogne med fuld gennemgang fra vogn til vogn. Det er 39 m langt og 2,65 m bredt med vognkasse af aluminium; togvægten er 52 t.

Der er seks brede døre på hver side, så ud- og indstigning kan forløbe let og hurtigt. Toget har 96 siddepladser og 204 ståpladser. Der findes tillige et "flex-område" til kørestole, barnevogne og cykler.

Toget har en maksimal hastighed på 80 km/h, og med en acceleration på 1,3 m/s² nås maksimalhastigheden på 17 s. Der er fire bogier, heraf tre motorbogier og en løbebogie. De tre motorbogier er hver forsynet med to 105 kW asynkronmaskiner.

Sporvidden er som normalspor (1435 mm), udført traditionelt med skinner og sveller; strømforsyningen er 750 V DC (jævnspænding) via strømskinne. Ud over de 34 metrotog er der anskaffet de nødvendige arbejdskøretøjer.

Metrotogene er førerløse, men vil normalt være bemandet med stewards, der varetager sikkerheds- og servicefunktioner. Togene har ligesom stationerne informationssystemer, kameraovervågning, opkaldsmuligheder til kontrolcentret og nødstop. De kører med 1¹/₂ minuts mellemrum i myldretiden.

Styring og overvågning sker fra et kontrol- og vedligeholdelsescenter i Ørestads sydligste del. Her er også plads til opstilling af metrotog, der ikke er i drift, samt til rengøring og vedligeholdelse. Der "overnatter" også metrotog i Vanløse og i Kastrup Lufthavn.

Metroen er anlagt uden sporforbindelse til det øvrige jernbanenet og kan ikke befares med normalt jernbanemateriel.

Metroen er anlagt og blev drevet af Ørestadsselskabet I/S (1. etape), Frederiksbergbaneselskabet I/S (2. etape) og Østamagerbaneselskabet I/S (3. etape), dog således at Ørestadsselskabet varetog opgaverne på de to øvrige selskabers vegne.

Anlæg af banen skete i henhold til Ørestadsloven fra 1992. Driften af den samlede metro er udliciteret til en driftsentreprenør (Metro Service A/S), der varetager såvel jernbaneoperatøropgaven som forvaltning af infrastrukturen.

• Københavns Metro

• Metro Cityring

• Københavns Metros hjemmeside