Kerguelen
Kerguelen og de omkringliggende lande.
Kerguelen
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0

Kerguelen er en fransk øgruppe i det sydlige Indiske Ocean. Den har et samlet areal på 7.215 km2 og er ubeboet på nær personale på videnskabelige stationer.

Faktaboks

Etymologi
Øgruppen er opkaldt efter den franske kommandør Y.J. de Kerguelen Trémarec, 1734-97, som i 1772 opdagede øerne.

Øerne er af vulkansk oprindelse (Mont Ross, 1850 m) og har et ekstremt blæsende oceanisk polarklima. De er yngleområde for bl.a. søelefanter, søleoparder, søbjørne, pingviner og andre havfugle. Kaniner og mus er indslæbt med søfarende og har formeret sig stærkt.

Kerguelen spillede en vis rolle i hvalfangertiden, hvor bl.a. kulforekomster blev udnyttet, og der er siden gjort forsøg med fårehold. Udnyttelse af store fiskebestande på nærliggende fiskebanker hæmmes af det umenneskelige klima og den isolerede beliggenhed 4.000 km sydøst for Afrika.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig