Låstrup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Låstrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af rå kampesten med tilhuggede kvadre på hjørnerne.

I kirkens ældste dele er der bevaret enkelte oprindelige detaljer, herunder bl.a. døren til våbenhuset, som var en af kirkens oprindelige indgange. En tilsvarende overfor, i skibets sydside, er stort set helt forsvundet ved senere ændringer i murværket. Et enkelt vindue fra romansk tid er bevaret i korets nordside.

Også korbuen er oprindelig, hvor mange korbuer ellers blev udvidet i løbet af middelalderen. Noget meget usædvanligt ved Låstrup Kirke er dog, at korbuen spejles i en bue i vestenden af skibet, som ender blindt. Denne bue var oprindeligt forbindelsesled mellem skibet og et tårn eller en forhal, som dog på et ukendt tidspunkt er revet ned, hvorfor man murede buen til udvendigt. At skibets vestgavl er noget usædvanligt udformet skyldes, at en del af denne gavl er resterne af det gamle tårns østmur.

Kirkens eneste egentlige tilbygning er det sen middelalderlige våbenbus af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Det er udsmykket typisk for senmiddelalderen, med syv trappeformede kamtakker på gavlen samt en blændingsdekoration (dvs. dekorative murnicher) bestående af en cirkelformet blænding øverst, hvorunder en høj blænding der huser døren, øverst afsluttet af to spidse buer.

Det lille klokkespir over vestenden af gavlen er fra nyere tid, men er en videreførelse af ældre klokkespir der bl.a. kendes fra historiske fotos i slutningen af 1800-tallet og meget vel kan være ældre.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og hvidmalede trælofter, mens gulvet er belagt med gule og brunrøde mursten

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med udhuggede hoveder på fodens hjørner.

Kirkens altertavle er en renæssancetype, kendetegnet ved den ”arkitektoniske” opbygning, hvor det store stykke i midten er opdelt i tre af fire søjler, som bærer et mindre, ligeledes søjleindrammet topstykke. Storstykket er udsmykket med et maleri af den korsfæstede Kristus i midten, mens de to sidefelter har forgyldte indskrifter. Topfeltets maleri forestiller Jesu opstandelse fra de døde.

Kirkens prædikestol er samtidig med altertavlen. Den er opbygget af fire fag, som opdeles af udskårne søjler, hvorover der er englehoveder, under dem løvehoveder. På selve fagene er der malerier af de fire evangelister og deres respektive symboler. Matthæus repræsenteres af et menneske med vinger, Markus af en løve, Lukas af en okse, og Johannes af en ørn.

Af gravminder i kirken kan nævnes en gravsten i våbenhusgulvet fra romansk tid med et kors og en nu noget udvisket indskrift, hvor det eneste tydelige er bogstaverne ”Erasmu(s)”. På våbenhusets østvæg findes desuden en mindetavle over engelske og canadiske piloter, som i 1944 blev skudt ned i nærheden og mistede livet.