Lynderup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Lynderup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. På sydsiden af skibet ses et tilmuret romansk vindue, og det samme gør sig gældende på kirkens nordside, hvor to romanske vinduer er bevaret, et tilmuret i koret og et åbent i skibet. Et romansk vindue findes desuden på korets østgavl.

Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, men er stadig synlig som en indvendig niche, udvendigt synlig ved at den lange overligger stadig sidder i murværket. Den tilsvarende syddør er endnu i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet.

Også korbuen er oprindelig, hvor mange korbuer ellers blev udvidet i løbet af middelalderen.

Tårnet på skibets vestende er senmiddelalderligt. Tårnet er bygget af genbrugte romanske granitkvadre nederst og ellers af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en kurvehanksformet bue, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i syd og nord, som ganske usædvanligt er opmuret i bindingsværk, hvorved tårnet adskiller sig fra de fleste andre.

Våbenhuset, som er omtrent samtidigt med tårnet og bygget af tilsvarende materialer, har en gavl udsmykket med to murede bånd.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og høje, brune bræddelofter. Gulvet er belagt med gule mursten.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er ganske enkel, med en udsmykning bestående bl.a. af en rundstav, dvs. et profileret bånd, langs kummens rand samt udhuggede ”kløer” på hjørnerne af foden.

Alterbordet er muret af samme type kvadre som selve bygningen, og kan derfor også være fra romansk tid. I siden af bordet er der et skab, formentlig også fra middelalderen, med en jernlåge.

Kirkens altertavle er en renæssancetype, kendetegnet ved den ”arkitektoniske” opbygning, hvor det store stykke i midten er opdelt af fire søjler, som bærer et mindre, ligeledes søjleindrammet topstykke. Samtlige af tavlens felter, tre nederst og ét øverst, samt tre mindre imellem disse og et smalt allernederst, er udsmykket med forgyldte bibelcitater. Over og under de udskårne søjler er der udskårne engle- og løvehoveder, ligesom der i de kunstfærdige sidevinger findes både blomster, ranker og fuglehoveder.

Den meget enkle prædikestol med rundbuede felter er formentlig fra 1800-tallet.

Af gravminder i kirken kan nævnes en stor figursten i koret fra 1577, mens de mest bemærkelsesværdige gravminder findes i tårnrummet, som siden 1743 har været adskilt fra kirkerummet ved en gitterlåge. Her findes der et stort epitafium, dvs. en mindetavle, med englefigurer fra midten af 1700-tallet.