Lyndon Baines Johnson, LBJ
Lyndon B. Johnson.
Lyndon B. Johnson var en amerikansk politiker for Det Demokratiske Parti. Han var USA's 36. præsident og bestred posten fra 1963 til 1969.
Indenrigspolitisk er Lyndon B. Johnson særligt kendt for at videreføre den foregående præsident John F. Kennedys lovprogram, herunder at gennemføre Borgerrettighedsloven af 1964.
Udenrigspolitisk var Lyndon B. Johnsons regeringstid præget af USA's stigende engagement i Vietnamkrigen, og her gennemførte han en alvorlig optrapning af krigen.
Johnson voksede op på en gård i det sydvestlige Texas, blev uddannet som lærer og underviste kortvarigt i 1930 på en high school i Houston.
Han gik herefter ind i politisk arbejde i Det Demokratiske Parti og blev valgt som uforbeholden tilhænger af præsident Roosevelt og New Deal-politikken i 1937 til Repræsentanternes Hus.
Under 2. Verdenskrig gjorde han tjeneste i flåden i Stillehavet i 1941-1942.
Johnson blev i 1948 valgt til Senatet, hvor han hurtigt avancerede i partihierarkiet. Som flertalsleder fra 1955 førte han en pragmatisk, resultatsøgende kurs, der forenede fløjene i Det Demokratiske Parti og skaffede bred opbakning til præsident Eisenhowers udenrigspolitik.
Efter et mislykket forsøg på at blive præsidentkandidat i 1960 blev han John F. Kennedys vicepræsidentkandidat og bidrog med en kampagne i Syden til Kennedys sejr.
Johnson overtog præsidentposten efter mordet på Kennedy den 22. november 1963. Han udnyttede med stor dygtighed stemningen til at få gennemført de resterende dele af Kennedys lovprogram, bl.a. en skattenedsættelse for at stimulere økonomien og Borgerrettighedsloven af 1964, som forbød racediskrimination på offentlige steder.
I 1964 genvalgtes Johnson med 61% af stemmerne foran republikaneren Barry Goldwater, og den store valgsejr anvendtes til at gennemføre reformprogrammet Great Society. Borgerrettighedsloven af 1965 garanterede de sortes stemmeret, Medicare-loven sikrede offentlig sygesikring til de ældre, forbundsstatens støtte til undervisning blev forøget, og Johnson iværksatte en "krig mod fattigdommen".
Johnson fik endvidere vedtaget flere forslag om forbrugerbeskyttelse foruden miljølove og en liberalisering af immigrationslovene.
Den indenrigspolitiske succes overskyggedes imidlertid snart af USA's stigende engagement i Vietnam. I august 1964 fik Johnson Kongressen til at vedtage Tonkinbugtresolutionen, som gav ham beføjelse til at bruge militærmagt for at hindre aggression i Sydøstasien.
Da den militære og politiske situation forværredes i Sydvietnam, beordrede han i februar 1965 flybombardement af Nordvietnam; kort tid efter blev de første kamptropper indsat.
Johnson opfattede Vietnamkrigen som resultatet af kommunistisk aggression og mente derfor, at aggressionen måtte inddæmmes for at hindre, at resten af Sydøstasien skulle falde, og for at USA kunne opretholde sin troværdighed som stormagt; desuden frygtede han den indenrigspolitiske reaktion, hvis han lod Sydvietnam falde.
Johnson kontrollerede personligt eskaleringen af krigen for at undgå, at den skulle udvikle sig til en storkrig, og for at presse Nordvietnam til forhandlingsbordet. Men i 1968 havde USA 500.000 mand i Vietnam uden udsigt til en snarlig løsning. Ikke mindst de voksende amerikanske tabstal udløste voldsomme folkelige protester, og efter at være blevet udfordret af de demokratiske senatorer Eugene J. McCarthy og Robert F. Kennedy valgte Johnson i 1968 at undlade at genopstille.
Johnson forlod Det Hvide Hus i januar 1969 og trak sig tilbage til sin ranch i Texas; her skrev han bl.a. sine memoirer, The Vantage Point (1971).
Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013, og som var blevet forsøgt løst med Minsk-aftalerne.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.