Max von Laue var en tysk fysiker og Nobelprismodtager, der var professor i Frankfurt 1914 og i Berlin fra 1919.
Laue var en af de første tilhængere af relativitetsteorien og var med til at få fysikerne til at acceptere den. I 1912 påviste han sammen med eksperimentalfysikerne Walther Friedrich (1883-1968) og Paul Knipping (1883-1935) røntgenstrålers diffraktion i krystaller og gav dermed det afgørende bevis for strålernes bølgenatur. Han modtog Nobelprisen i fysik i 1914 for dette arbejde.
Laue fik mange faglige tillidsposter. Som formand for Det Tyske Fysiske Selskab holdt han i 1933 en berømt tale, hvori han forsvarede Albert Einstein og relativitetsteorien mod nazistiske angreb. Efter 1945 spillede han en stor rolle ved genopbygningen af tyske fysikorganisationer og -institutioner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.