Skibladner
I sommerhalvåret sejler hjuldamperen Skibladner i fast daglig rute mellem byerne Hamar, Gjøvik, Lillehammer, Brumunddal og Moelv. Skibladner er Norges ældste skib i drift. Det er bygget i 1856.

Mjøsa er Norges største sø med et areal på 369 km2. Den har en længde på 117 kilometer og ligger 122 meter over havet.

Mjøsa strækker sig 100 km fra Minnesund til Lillehammer i Sydnorge. Hovedtilløbet er Gudbrandsdalslågen, og afløbet sker gennem Vorma, der senere løber ud i Glomma. Den er dyb, indtil 449 m, men flere steder så smal, at den ligner en bred flod. Hvor den breder sig ud, ligger byerne Hamar og Gjøvik.

Søen er omgivet af et bølget, tætbefolket og intensivt opdyrket landskab, som mod syd går over i skovklædte skråninger. Før vej- og jernbanenettets udbygning spillede sejladsen på Mjøsa en stor rolle for trafikken fra Oslo og nordpå. Ved Moelv er der forbindelse over søen: den 1420 m lange Mjøsbrua fra 1985.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig