NAACP
NAACP-demonstration i New York, 1963. På skiltet står: Jim Crow-lovene skader alle vores børn. Jim Crow-lovene var en betegnelse for den raceadskillelsespolitik, man helt frem til 1954 var underlagt i de amerikanske sydstater.
Af /LIFE Photo Collection.
Licens: CC BY NC SA 4.0

NAACP er en amerikansk borgerrettighedsorganisation. Den blev grundlagt 1909 i New York af sorte og hvide intellektuelle, der blev anført af W.E.B. Du Bois.

Faktaboks

Også kendt som

National Association for the Advancement of Colored People

NAACP's kamp og virke

NAACP kæmpede for fuld ligestilling og skabte gennem en række retssager opmærksomhed om undertrykkelsen af USA's sorte befolkning. I 1954 vandt organisationen en historisk sejr med en højesteretsafgørelse, som gjorde raceadskillelse i offentlige skoler forfatningsstridig.

Fra midten af 1960'erne stod NAACP i skyggen af mere militante bevægelser, men organisationens betydning øgedes, da den i 1980'erne i højere grad orienterede sig mod generelle minoritets- og menneskerettighedsspørgsmål.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig