Nikolaikirche

Den oprindelig romanske Nikolaikirche blev grundlagt omkring 1165. Fragmenter af denne oprindelige kirke kan iagttages på kirkens vestside.

Kirkens gotiske kor stammer fra 1300-tallet, og kirken blev i årene 1513-1525 udvidet til en sengotisk hallekirke. I 1784-1797 blev kirkens indre ombygget i klassicistisk stil efter tegninger af arkitekten Johann Carl Friedrich Dauthe (1746-1816).

Dauthes stukkamouflering af kirkens gotiske konstruktioner regnes for en af den tyske klassicismes mest betydningsfulde bedrifter. I kuplen og sidekapellerne udførte maleren Adam Friedrich Oeser (1717-1799) loft- og vægudsmykninger.

Kirkens orgel, der er udført af Friedrich Ladegast (1818-1905) er det største i Sachsen og benyttes ofte til koncerter.

Nikolaikirches musiktradition skal knyttes til Thomaskirche. Thomaskantorerne, herunder Johann Sebastian Bach, var foruden ansættelse ved Thomaskirche ansvarlige for kirkemusik i Nikolaikirche. I 1724 blev Bach's Johannespassion eksempelvis uropført i Nikolaikirche.

På Nikolai-Kirchhof ligger desuden Alte Nikolaischule, der med sin grundlæggelse i 1512 er Leipzigs ældste skole og en af de få bevarede skolebygninger fra renæssancen i Sachsen. Blandt skolens elever var Gottfried Wilhelm Leibniz og Richard Wagner.

Skolebygningen er i dag indrettet til forskellige kulturelle aktiviteter. Selve skolelokalerne bruges blandt andet til gastronomiske formål; bygningen huser desuden Antikenmuseum med blandt andet en samling romerske portrætbuster.

På Nikolai-Kirchhof er der opstillet et søjlemonument i form af Johann Carl Friedrich Dauthes karakteristiske stuksøjler til erindring om den fredelige revolution, der udgik fra Nikolaikirche i Leipzig 1989. Fra kirken udgik mandagsgudstjenesterne og senere mandagsdemonstrationerne, der i september-oktober 1989 kunne samle over 70.000 deltagere og indledte implosionen af DDR-regimet.

• Leipzig
• tysk arkitektur
• Thomaskirche
• Johann Sebastian Bach
• DDR