Nilen

Nilen, (gr. Neilos), flod i det østlige og nordlige Afrika; 6825 km lang, verdens længste flod. Nilen afvander 3,1 mio. km², hvoraf meget er helt tørre områder, og dens vandføring er beskeden i forhold til verdens andre store floder; ved Aswan blot 84 mia. m³ om året, dvs. mindre end 3% af Amazonas' vandføring.

Nilvandet kommer helt overvejende fra to adskilte, højtliggende kildeområder: de store østafrikanske søer og Tanasøen i Etiopien. Herfra løber under skiftende navne Nilens to hovedløb, hhv. Den Hvide Nil og Den Blå Nil. Den Hvide Nil bidrager med en lille (14% på årsbasis), men ret konstant vandmængde til hovedfloden. Den løber gennem Victoria-, Kyoga- og Albertsøen og ned til det flade sumpområde Sudd i Sudan. Den Blå Nil løber i en stor bue fra Tana ned til Khartoum, hvor den forenes med Den Hvide Nil. I flodtiden fra juli til november flyder her 80% af den årlige vandføring, næret af den rigelige sommerregn i Etiopiens bjerge. I denne periode medbringer floden store mængder materiale, mens den langt svagere og klare strøm i tørtiden har givet anledning til det blå navn. Flere steder sørger dæmninger for at tilbageholde noget af flommen.

Fra Khartoum løber Nilen gennem ørken og modtager ud over Atbara fra det nordlige Etiopien ingen bifloder. Efter at have passeret de berømte anden til sjette katarakt (lave vandfald, strømhvirvler) når floden Nassersøen og den store Aswan-dæmning i det sydlige Egypten. Neden for denne ligger første katarakt. Historisk har katarakterne haft stor betydning, idet den i øvrigt sejlbare flod blev opdelt i adskilte stykker.

Nilbassinet berører ti stater fra Rwanda (med kildefloden Kagera) til Egypten. Omkring det øvre løb er floden af begrænset betydning, da den kun få steder udnyttes til kunstvanding og kun er sejlbar over korte strækninger. Neden for bjergene, ved det mellemste og nedre løb er floden derimod af helt afgørende betydning. Man siger, at "Egypten er Nilen", og ved flodens bredder opstod nogle af verdenshistoriens første store civilisationer, baseret på agerbrug.

Nilens vandføring overvåges nøje. I årtusinder har nilometre målt vandstanden forskellige steder, og med en stadig udvidelse af de kunstvandede områder er Nilvandet nu en mangelvare. Meget fordamper, bl.a. fra Sudd og Nassersøen ved Aswan, og udløbet i Middelhavet er nu så ringe, at Nildeltaet langsomt svinder. Siden 1959 har en aftale mellem Etiopien, Sudan og Egypten fordelt vandet mellem landene, men i forbindelse med vandingsprojekter har Etiopien krævet at få ret til at benytte en større del af vandet, der jo især kommer herfra. Se også Afrika (Afrikas udforskning).