Per Fink

Under turnus som ung læge på Horsens Sygehus i 1983 mødte Per Fink en patient, der i løbet af få år var indlagt over 100 gange, uden at sundhedsvæsenet var i stand til at hjælpe patienten. Per Fink blev nysgerrig på, om der ikke var en måde at hjælpe denne type patienter, der led af det man dengang kaldte somatiseringstilstand – i dag funktionel lidelse. Idet funktionel lidelse var stort set ukendt i Danmark på det tidspunkt, opbyggede Per Fink en tæt kontakt til det engelske og amerikanske forsknings- og kliniske miljø på området. Per Fink initierede de første forskningsprojekter om funktionelle lidelser i turnustiden, og karrieren har været fokuseret på emnet siden. Patientgruppen er stor, ca. 10 % af befolkningen, og meget få interesserede sig for forskning på området dengang. Per Finks karriere har siden været fokuseret på at etablere evidensgrundlaget for sygdomsforståelse, diagnostik og behandling for funktionelle lidelser og helbredsangst samt at sprede viden om sygdommen til patienter, pårørende, i sundhedsvæsenet og til samfundet i bred forstand.

Per Fink har opbygget en stor interdisciplinær forskergruppe med mange faggrupper, inklusive psykiatri og psykologi, reumatologi, immunologi, smerteforskere, neurovidenskab, billed- og funktionsdiagnostik samt epidemiologi. Han har publiceret over 300 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, lærebogskapitler i Danmark og internationalt og er bredt citeret internationalt. Han har en omfattende forelæsningsaktivitet i ind- og udland. Han har skrevet og redigeret flere bøger, inklusive publiceret på Cambridge University Press og Oxford University Press. Sammen med Marianne Rosendal udgav han i 2012 bogen Funktionelle lidelser – udredning og behandling. Per Fink er internationalt anerkendt for sin pionerindsats med banebrydende forskning på området, hvor der eksisterede meget lidt evidens, da han påbegyndte forskningsindsatsen. Sammen med Marianne Rosendal og Thomas Toft har han udviklet den såkaldte TERM-modellen, som anvendes til at uddanne praktiserende- og andre læger i behandling og diagnostik af funktionelle lidelser.

Den kliniske forskning omfatter afprøvning af nyere kognitive terapimetoder, medicinsk behandling og internetbaseret behandling og dækker forekomst, diagnostik, behandling, sygdomsforståelse, adfærd og sociokulturelle forhold. Gruppen arbejder interdisciplinært med mange faggrupper, og visionen er at være internationalt førende inden for forskning i funktionelle lidelser. Desuden at være internationalt førende indenfor viden om biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle aspekter af funktionelle tilstande og samspillet mellem krop, psyke og samfund. En funktionel lidelse defineres i dag som en sygdom, der ofte giver mange fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Sygdommen kan også medføre psykiske gener og adfærdspåvirkninger. Diagnosen stilles ud fra et karakteristisk symptombillede, efter det har været overvejet, om symptomerne bedre kan tilskrives en anden psykisk eller somatisk lidelse. Der anvendes også andre speciale-specifikke betegnelser for sygdommen som f.eks. fibromyalgi, ME/kronisk træthedssyndrom og irriteret tyktarm. Man kan sige, at det er en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt. De mange ubesvarede spørgsmål er emnerne for den videre forskning.

Nogle patienter kan blive raske, og en stor del kan få en betydeligt forbedret livskvalitet. En del vil skulle blive ved med at tage hensyn til deres krop og lære at leve med den funktionelle lidelse på samme måde, som man kan lære at leve med andre kroniske sygdomme, f.eks. astma eller diabetes. Der er mange myter om funktionelle lidelser, og nogle patienter oplever at blive mødt med fordomme, ofte grundet uvidenhed og misforståelser. Der er blandt forskere og behandlere bred enighed om, at årsagen til funktionelle lidelser er multifaktoriel (mange årsager), og at forståelsen udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er rent fysiske eller udelukkende psykiske. Ved funktionelle lidelser er hjernen med stor sandsynlighed involveret. Man har ved MR-skanning af hjernen fundet forandringer i den måde, som hjernen reagerer på, når kroppen udsættes for smerte. Årsagen til disse forandringer og betydningen af dem er ikke endeligt klarlagt. Det er også påvist, at det autonome nervesystem er involveret. Flere undersøgelser har vist, at immunsystemet sandsynligvis også er involveret, men det er uafklaret præcis hvordan og hvorfor. Funktionelle lidelser skyldes ofte en kombination af medfødt sårbarhed og belastning eller stress.

Funktionelle lidelser kan behandles med kognitiv adfærdsterapi og gradueret genoptræning. Nogle patienter har gavn af medicinsk behandling. En funktionel lidelse er en reel sygdom, og som der står på afdelingens hjemmeside, er patienterne ikke ”indbildt” syge, og der er ikke tale om mennesker som lyver, snyder eller overdriver for at opnå sociale ydelser. Sygdommen har nu fået sine egne diagnosekoder i den danske udgave af vores diagnosesystem ICD-10.

Ved helbredsangst er individet i sygelig grad plaget af frygt for at fejle noget, og personerne kan, modsat ved naturlig sygdomsbekymring, ikke slippe tanken igen. Det er ved helbredsangst modsat ved funktionel lidelse ikke fysiske symptomer som sådan, der er problemet, men at symptomerne gør personen så nervøs. Per Fink og forskergruppen har ydet en omfattende forskningsindsats, og det fremhæves at de to begreber helbredsangst og funktionelle lidelser ofte fejlagtigt blandes sammen af ikke eksperter på området.