Richard M. Nixon var en amerikansk politiker for Det Republikanske Parti. Han var USA's 37. præsident og bestred posten fra 1969 til 1974.
Nixon var præsident under den kolde krig, og udenrigspolitisk huskes han bl.a. for arbejdet med at afspænde forholdet til Sovjetunionen. Den helt centrale udenrigspolitiske udfordring i Nixons regeringsperiode var Vietnamkrigen.
Indenrigspolitisk huskes Nixon primært for Watergateskandalen, der medførte, at Nixon – som den eneste amerikanske præsident nogensinde – måtte fratræde embedet i utide. Hans vicepræsident Gerald Ford blev efterfølgende indsat som præsident.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.