Robert Schrieffer var en amerikansk faststoffysiker, professor ved University of Pennsylvania 1962-1980, ved University of California, Santa Barbara 1980-1992 og fra 1992 ved Florida State University. I samarbejde med J. Bardeen og L.N. Cooper udviklede Schrieffer i 1957 BCS-teorien (Bardeen-Cooper-Schrieffer), der giver en mikrofysisk forklaring på superledning, og som indbragte dem nobelprisen i fysik i 1972. Schrieffers videre arbejder lå inden for ferromagnetisme, overfladefysik og superledning. I 1964 udgav han monografien Theory of Superconductivity. Schrieffer var i flere perioder gæsteforsker ved Niels Bohr Institutet og var dansk gift.