Run-D.M.C., amerikansk hiphoptrio, dannet i 1982 af rapperne Joseph "Run" Simmons (f. 1964) og Darryl "DMC" McDaniels (f. 1964) samt dj'en Jason "Jam Master Jay" Mizell (1965-2002). Run-D.M.C. debuterede med singlen It's Tricky/Sucker MCs (1983), der introducerede en ny, mere spartansk og kontant hiphopstil. Gruppen fik sit og genrens endelige gennembrud med en version af Aerosmiths Walk This Way (1985). Albummet Raising Hell (1986) er en klassiker og indeholder heftige dialoger mellem Run og DMC, pralende og materialistiske tekster og en slagkraftig musikalsk blanding af rock og hiphop. Sammen med bl.a. Beastie Boys og L.L. Cool J. repræsenterede Run-D.M.C. hiphoppens anden bølge, den såkaldte new school. I 2002 blev Mizell myrdet i et studie i New York; mordet er ikke blevet opklaret.
Forstå aktuelle begivenheder

Valg i Grønland 2025
Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.

NATO
NATO er en forsvarsorganisation baseret på Den Nordatlantiske Traktat (Atlantpagten). Forkortelsen står for North Atlantic Treaty Organization.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.