Samuel Adams var en amerikansk revolutionspatriot med tilnavnet "The Father of the American Revolution".
Adams var en falleret ølbrygger og avisudgiver, som blev en af Bostons førende agitatorer i kampen mod britiske skattepålæg. Han var hovedmanden bag Boston Tea Party i 1773, og sammen med halvfætteren John Adams talte han varmt for selvstyre. Adams samordnede de 13 koloniers modstand frem til Uafhængighedserklæringen.
I årene 1794-1797 var Adams guvernør i Massachusetts.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.