Schloss Maxen

Riddergodset Maxen nævnes i arkiverne fra 1307. Det var fra 1558 til 1819 i familien von Schönbergs besiddelse. I 1665 blev herresædet ombygget, og i årene 1726 til 1929 blev slottet Maxen opført. I 1819 blev Schloss Maxen købt af den tidligere preussiske major Johann Friedrich Anton von Serre (1789-1863). Von Serre og ikke mindst dennes hustru Friedericke Serre (1800-1872) var drivkræfterne bagved at gøre at slottet til et fremtrædende mødested for både inden- og udenlandske kunstnere og kulturpersonligheder.

Fra 1881 til 1945 var slottet i skiftende familiers besiddelse. Efter 2. Verdenskrig husede slottet bl.a. en sovjetisk militæradministration, tjente som flygtningelejr og blev siden anvendt som plejehjem drevet af Den katolske kirke.

I 2003 overgik Schloss Maxen atter til privat eje. De nye ejere – en katolsk kunstnerfamilie – har siden brugt mange kræfter på at restaurere slotsbygningerne i stedets oprindelige ånd. Samtidig har de nye ejere arbejdet på at genrejse slottets status som et fremtrædende kultur- og mødested med boliger, vinproduktion, kirkelige aktiviteter og festlige arrangementer. Der opføres bl.a. H.C. Andersens "Snedronningen", som blev skrevet under H.C. Andersens ophold på Schloss Maxen. Det var således også H.C. Andersen, der skrev følgende bonmot om slottet: "Hjertets solskin i Sachsen stråler jo smukkest på Schloss Maxen".